Muligt konfliktscenarie: Bandidos-folk overfaldet

Rocker-relaterede mænd overfaldet på Amager

To personer med tilknytning til rockerklubben Bandidos blev i forrige uge overfaldet på Amager. Politiet afviser at kommentere sagen. (Foto: Marius Becker/picture-alliance/dpa/AP)
To personer med tilknytning til rockerklubben Bandidos blev i forrige uge overfaldet på Amager. Politiet afviser at kommentere sagen. (Foto: Marius Becker/picture-alliance/dpa/AP)

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Mindst to personer med tilknytning til rockerklubben Bandidos blev for knap to uger siden overfaldet på Amager.

Det oplyser flere af hinanden uafhængige kilder med indblik i miljøet til Ekstra Bladet.

Overfaldet skete i nærheden af Holmbladsgade-kvarteret.

Københavns Politi afviser at kommentere sagen.

- Vi har ikke modtaget nogen anmeldelse, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, leder af København Politis afdeling for organiseret kriminalitet.

Der er således ingen anholdte eller sigtede i forbindelse med overfaldet.

Muligt konfliktscenarie
Ekstra Bladet erfarer, at man fra myndighedernes side for øjeblikket er opmærksom på området i og omkring Holmbladsgade og et muligt konfliktscenarie med Bandidos på den ene side og bandegrupperingen Gremium på den anden.

Dette afviser Knud Hvass at kommentere.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Men vi er altid opmærksomme på, hvad der foregår i miljøet, siger vicepolitiinspektøren.

Det er uafklaret, hvorvidt overfaldet i forrige uge er relateret til en angivelig konflikt.

Gremium-boss dræbt
Gremium mistede sidste år sin ledende skikkelse, da den daværende præsident, 36-årige Abdallah El Chami, 19. juni blev likvideret ud for Amagerfælledvej 83.

Sagen er endnu uopklaret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flugtbilen fra skuddrabet på den 36-årige Gremium-leder Abdallah El-Chami ved Amagerfælledvej 83, blev fundet i brand på Lagesminde Allé i Brøndby Strand. (Foto: Kenneth Meyer)
Flugtbilen fra skuddrabet på den 36-årige Gremium-leder Abdallah El-Chami ved Amagerfælledvej 83, blev fundet i brand på Lagesminde Allé i Brøndby Strand. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Siden har grupperingen ifølge oplysninger til Ekstra Bladet fået ny leder i form af en 28-årig mand, som tidligere er sat i forbindelse med LTF.