Myndighederne advarer: Farligt udbrud nærmer sig

Vulkan nær Manila kan gå i udbrud når som helst, efter at den har sendt aske 14 kilometer op i luften

Explainer: Vulkanen Taal i udbrud. Video/Redigering: AP/Henrik Houlberg

Myndigheder i Filippinerne har beordret en 'total evakuering' af alle byer tæt på vulkanen Taal ikke langt fra hovedstaden Manila.

Det sker, efter at vulkanen har sendt sort røg op i 14 kilometers højde. Lava ses samtidig løbe fra vulkanens sider mandag.

Sent søndag hævede Filippinernes seismologiske institut også fareniveauet til fem, som er det højeste, hvilket betyder, at der kan komme et større udbrud inden for kort tid.

Se lynet 'løbe' gennem røgen fra vulkanen her. Video: AP

Ifølge det amerikanske medie CNN er 16.000 mennesker allerede blevet evakueret, mens flere fortsat evakueres mandag morgen dansk tid. Mindst 8000 mennesker er drevet på flugt.

Det anslås, at omkring 450.000 mennesker bor i farezonen af Taal. Fillipinske myndigheder anbefaler, at man foretager en evakuering af dem alle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Militæret har travlt med at rydde landsbyen Lemery, der ligger faretruende tæt på vulkanen Taal. Foto:Eloisa Lopez/Ritzau Scanpix
Militæret har travlt med at rydde landsbyen Lemery, der ligger faretruende tæt på vulkanen Taal. Foto:Eloisa Lopez/Ritzau Scanpix

Farligt udbrud
Vulkanen Taal ligger på en ø i en indsø blot 66 kilometer syd for hovedstaden. Derfor kan røgen også ses i millionbyen, som forbereder sig på et udbrud når som helst.

- Et farligt eksplosivt udbrud er muligt inden for timer eller dage, advarer ørigets seismologiske institut.

Myndighederne har nu advaret mod færden tæt på vulkanen, hvor der er fare for giftige gasser. Instituttet advarede søndag om, at asken fra vulkanen kan udgøre en fare for fly. Derfor blev alt trafik til og fra lufthavnen indstillet. Det er den fortsat mandag.

Taal-vulkanen er Filippinernes næst mest aktive og et populært udflugtsmål.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 12. jan. 2020 - kl. 11:48 Vulkan lukker lufthavn

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Pacific Press/Getty Images
Foto: Pacific Press/Getty Images

Har dræbt før
En kilometerhøj søjle af aske kan iagttages ved vulkanen, og der kunne søndag mærkes rystelser i området. Det er ikke første gang, at indbyggere i området tæt på Manila har oplevet, at vulkanen er gået i et udbrud.

Ifølge CNN gik Taal i udbrud i svimlende seks måneder i 1700-tallet, mens et dødbringende udbrud kostede 1335 mennesker livet i 1911. Senest mistede 190 mennesker livet under et udbrud i 1965.

Sidenhen har vulkanen haft fire mindre udbrud, men her er ingen personer kommet til skade.

Midt i december kostede et vulkanudbrud på New Zealand på tragisk vis 20 menneskeliv.

Vulkanen Taal skyder voldsom røg op i luften i Filippinerne. Video: AP

Foto: Bullit Marquez/Ritzau Scanpix
Foto: Bullit Marquez/Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere