Myrdede stedsøster og skar hende i småstykker med sav

Grusom sag i England hvor Nathan Matthews og hans kæreste Shauna Hoare kvalte 16-årige Becky Watts og parterede liget

Becky Watts blev blot 16 år gammel. (Foto: Polfoto).
Becky Watts blev blot 16 år gammel. (Foto: Polfoto).

En grusom sag oprulles i disse dage i Bristol Crown Court i England, hvor 28-årige Nathan Matthews og hans kæreste, 21-årige Shauna Hoare er tiltalt for at have kvalt og parteret 16-årige Becky Watts.

Ifølge anklageren havde Nathan og Shauna nøje planlagt mordet på Becky Watts, der var Nathans stedsøster. Det skriver Daily Mail og The Mirror. Mordet foregik tidligt på dagen den 19. februar i år.

Parret brød sig angiveligt ikke om Becky og havde begge en seksuel fascination af helt unge piger. De havde indkøbt to strømpistoler, der senere blev fundet i deres lejlighed. Her blev der også blev fundet en videofilm, hvis handling centrerede sig om voldtægt af unge kvinder.

Nathan Matthes hævder at han begik drabet i panik og var alene om handlingen. (Foto: Polfoto).
Nathan Matthes hævder at han begik drabet i panik og var alene om handlingen. (Foto: Polfoto).
 

Ifølge Nathan Matthews handlede han alene. Han har erkendt, at han havde planlagt at kidnappe Becky for at give hende en lærestreg. Ifølge Nathan var Becky selvisk og havde behandlet hans mor dårligt.

Nathan Matthews forklarede politiet at kidnapningen gik galt, da han maskeret overfaldt Becky i hendes soveværelse klokken ti om formiddagen den 19. februar, da de var alene i huset. I retten forklarede han, at Becky rev hans maske af. Han gik i panik og kvalte hende, fordi hun havde set hans ansigt.

112 - 4. okt. 2015 - kl. 18:59 Efter dette foto skubbede han konen i døden

Ifølge anklageren var mordet overlagt og planlagt og både Nathan og Shauna var med til at slå den 16-årige pige ihjel.

Anklageren mener at parret proppede Beckys lig i en stor affaldssæk og slæbte hende ud af familien hus, hvorefter de kørte til Nathans Matthews lejlighed. Her brugte de tre dage på at partere den 16-årige pige. De mange ligdele blev sirligt pakket ind i folie og proppet i køletasker, der efterfølgende blev fyldt med kattegrus og opbevaret i et udhus af nogle af parrets venner.

Nathan og Shauna står til en langvarig fængselsstraf, hvis de erkendes skyldige i overlagt mord. (Foto: Polfoto).
Nathan og Shauna står til en langvarig fængselsstraf, hvis de erkendes skyldige i overlagt mord. (Foto: Polfoto).
 

Nathan og Shauna blev fanget på overvågningskameraer, da de sammen i dagene efter Beckys død havde travlt med at indkøbe værktøj som elektriske save, ligesom de indkøbte plastikhandsker, afløbsrens og folie i store mængder. Ifølge politiet havde de to anklagede begge søgt på nettet for at finde ud af hvordan man kommer af med et lig.

Se også: Afsløret 30 år efter sex-mord

Politiet kom på sporet af Nathan Matthews, da man fandt blodspor udenfor Beckys værelse. Disse blodspor indeholdt også stedbroderens dna.

Der er mange tekniske beviser mod de to anklagede - blandt andet findes Shaunas dna også på de dragter og masker der blev benyttet, da Beckys lig blev skåret i småstykker. Det forventes at retssagen vil vare omkring seks uger, før der falder dom.