Mysterium: Katrine rystet over fund på mark

Mystisk fund af mishandlede harer og rådyr på mark ved Horsens

Fundet af en række blodige og mishandlede kropsdele fra rådyr, harer og høns på en mark lidt sydøst for Horsens har vakt afsky blandt beboerne i området.

De blodige kropsdele blev opdaget i går morges af en kvinde, der cyklede på Bollervej med kurs mod Horsens.

- Jeg kunne se noget, der lignede pels ligge og flyde i kanten af en mark på den modsatte side af Boller Overskov, fortæller Katrine, der ikke vil have sit efternavn frem.

Da hun kom tættere på, kunne hun se tre afskårne rådyrhoveder med reb eller snor om halsen. Der lå også en flænset hare, hvis ene ben var vredet fuldstændigt rundt samt en opsprættet brystkasse fra et rådyr. Ved siden af lå der en halv høne og benstumper fra tre-fire stykker råvildt.

Det ene rådyr havde fået kraniet smadret.

Blodigt og makabert

- Det så blodigt og makabert ud. Min første tanke var, at det måtte være nogle krybskytters værk, for vi ved jo godt, at der er meget dyrevildt i området, siger Katrine.

Hun alarmerede straks politiet, der sendte en patrulje til stedet.

Politiet bekræfter over for Ekstra Bladet, at der er fundet afskårne hoveder af rådyr, opsprættede harer og lemmer fra en håndfuld individer, men foreløbig tør man ikke tale om, at der sket noget kriminelt.

- Indtil videre behandler vi det som en form for slagteriaffald. Vi kan ikke dokumentere, at der er tale om krybskytteri, siger chefleder Peter Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

- Men hvis nogen i området hører eller ser noget, der peger i retning af krybskytteri, vil vi meget gerne høre nærmere, siger Peter Jensen.

1 af 4 En opskåret harekrop med det ene bagben vredet rundt. (Privatfoto)
2 af 4 Her en parteret torso fra et rådyr. (Privatfoto)
3 af 4 Rådyr med knust kranie og reb rundt om halsen. Politiet vil foreløbig ikke tale om krybskytteri, men behandler sagen som henkastning af en form for slagteriaffald. (Privatfoto)
4 af 4 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere