Mystik: Dykkere undersøger å

Det er hemmeligt, hvorfor politiet har dykkere i vandet

Video: Local Eyes

Fyns Politi har i dag fået hjælp af dykkere til at undersøge en å nær Vollsmose uden for Odense.

Politiet bekræfter, at de er på stedet.

Se mere video på Local Eyes 

Undersøgelserne blev allerede indledt torsdag, skriver Fyns.dk.

Stedet ligger ikke langt fra Egeparken i Vollsmose, hvor en 31-årig mand blev skudt og dræbt onsdag for halvanden uge siden.

Dykkere anes i åen. Foto: Local Eyes
Dykkere anes i åen. Foto: Local Eyes
 

Manden, Abdinur Ismail, der skulle møde på nattevagt på et lager, befandt sig på en parkeringsplads kort før midnatstid, da han blev ramt af skud. En anden 31-årig blev også skudt og hårdt såret.

Skudsagen menes at relatere sig til en konflikt mellem to grupperinger i Vollsmose-området. Politiet har tidligere meldt ud, at det umiddelbart så ud til, at den dræbte kunne være et tilfældigt offer, mens den sårede mand ifølge politiet kunne have en personlig relation til den igangværende konflikt.

Fyns Politi vil fredag over for Ekstra Bladet ikke fortælle, om undersøgelserne i åen relaterer sig til drabssagen eller hvilken sag, der ellers kan være tale om. Ej heller vil man på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvad dykkerne leder efter.

 

Både torsdag og fredag har der været undersøgelser. Foto: Local Eyes
Både torsdag og fredag har der været undersøgelser. Foto: Local Eyes