Mystik om 1000 skydevåben i luksusvilla

Det tog 30 politifolk 12 timer at tømme villa for alle skydevåbnene

Foto: Reuters
Foto: Reuters

En 57-årig mand er anholdt for ulovlig våbenbesiddelse, efter at politiet beslaglagde mere end 1000 skydevåben i en luksusvilla i Los Angeles-bydelen Bel Air i Californien.

Det tog 30 politifolk og specialagenter mere end 12 timer at tømme villaen for alle skydevåbnene, der inkluderer geværer, håndvåben og haglgeværer samt halv- og fuldautomatiske skydevåben, skriver Associated Press.

- Det er et utroligt stort våbenarsenal. Det er ufatteligt, at en person kan have så mange våben opmagasineret i et kvarter som dette, siger politikommissær Chris Ramirez på et pressemøde.

Foto: Reuters
Foto: Reuters
 

Milliardær-affære
Den anholdte, Girard Saenz, er angiveligt kæreste med ejendomsspekulanten Cynthia Beck, der købte villaen i 2001.

Beck blev kendt i USA i 1980’erne, da det kom frem, at hun havde en affære med milliardærarvingen Gordon Getty, der var søn J. Paul Getty.

Gordon Getty og Beck fik tre børn sammen, mens han havde en anden familie.

Villaen, der ifølge en offentlig vurdering er flere hundrede millioner kroner værd, ligger på grænsen mellem kvarterne Bel Air og Holmby Hills.

Samlerobjekter
Mens hovedparten af skydevåbnene fremstår moderne, er der også våben iblandt, som er mere end 50 år gamle. Enkelte våben ser ud til at være samlerobjekter, der stammer tilbage fra den amerikanske borgerkrig.

Politiet oplyser, at der ikke er grund til at frygte for offentlighedens sikkerhed.

Foto: Reuters
Foto: Reuters

Foto: Reuters
Foto: Reuters

Foto: Reuters
Foto: Reuters
 

Skærm

Hent flere
Hent flere