Mystik om Britta Nielsens anholdelse i Sydafrika

De sydafrikanske myndigheder er uenige om, hvor Britta Nielsen mandag blev pågrebet. Nu modsiger politiet anklagemyndigheden

Få seneste nyt fra Britta Nielsen-sagen her

JOHANNESBURG, SYDAFRIKA (Ekstra Bladet): Der er opstået en opsigtsvækkende splid blandt de sydafrikanske myndigheder, efter at Britta Nielsen mandag blev anholdt et endnu ukendt sted i den sydafrikanske millionby Johannesburg.

Mandag oplyste sydafrikansk politi, at Britta Nielsen blev anholdt i den eksklusive Johannesburg-forstad Sandton.

Foto fra Britta Nielsens pas. Krimi Velkommen hjem: Det sker der, når Britta lander

Overraskende svar
Men da Ekstra Bladet efter torsdagens retsmøder, hvor Britta Nielsen og en 38-årig hælerisigtet i en historisk aftale mellem danske og sydafrikanske myndigheder blev løsladt og sendt til lufthavnen mod Danmark, talte med anklager Johan J du Toit og spurgte, hvor den 64-årige dansker blev pågrebet, kom der et overraskende svar:

- Hun blev anholdt på Montecasino Hotel.

Montecasino er et eksklusivt kasino-, hotel og klubresort i bydelen Sandton. Her påstår anklagemyndigheden, at Britta Nielsen bliver anholdt. Det stemmer dog ikke overens med politiets oplysninger. Foto: Torbjörn Selander
Montecasino er et eksklusivt kasino-, hotel og klubresort i bydelen Sandton. Her påstår anklagemyndigheden, at Britta Nielsen bliver anholdt. Det stemmer dog ikke overens med politiets oplysninger. Foto: Torbjörn Selander

Montecasino er et enormt hotel-, kasino- og klubkompleks i området Fourways, der er en del af den velhavende Johannesburg-forstad Sandton, hvor politiet allerede har bekræftet, at Britta Nielsen mandag blev anholdt.

Men Montecasino rummer ikke et, men tre forskellige hoteller og ingen af disse hoteller går under navnet 'Montecasino Hotel'.

Her bliver Britta Nielsen - dækket af en jakke - ført ind på politihovedkvarteret i bydelen Brooklyn i den sydafrikanske by Pretoria. Foto: Torbjörn Selander Politik Her er Brittas flugtrute

Generalløjtnant afviser
Efter Ekstra Bladet fik oplysningerne om anholdelsesstedet tog vi straks til Montecasino.

Ingen af hotellerne på stedet vil dog bekræfte, at Britta Nielsen mandag morgen, blev anholdt her.

Hotellerne afviser, at Britta Nielsen skulle være anholdt der. Foto: Torbjörn Selander
Hotellerne afviser, at Britta Nielsen skulle være anholdt der. Foto: Torbjörn Selander

Derfor kontaktede vi chefen for det sydafrikanske specialpoliti Hawks. I en sms til Ekstra Bladet skriver generalløjtnant Godfrey Lebeya:

'Det er ikke korrekt (at hun blev anholdt på Montecasino, red.). Det var en lejet lejlighed', lyder det kortfattet i sms'en, hvor han altså afviser anklagemyndighedens oplysninger.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor anholdelsen i stedet fandt sted, da adressen ifølge politiet er vigtig i forbindelse med en fortsat politiefterforskning.

Hvad den efterforskning konkret går ud på, og hvorfor den fortsætter efter udleveringen af de to danskere, er også fortsat uvist.

Sydafrikas minister for politi, Bheki Cele, bekræfter udlægningen fra Godfrey Lebeya, da Ekstra Bladet taler med ham fredag formiddag.

- Anholdelsen skete i Sandton i en lejlighed, siger han. 

Anholdt med knap 300.000 kroner på sig
Da Britta Nielsen blev anholdt, havde hun et større kontant pengebeløb på sig. Helt præcist 648.700 sydafrikanske rand svarende til knap 300.000 danske kroner.

En tynd og udmagret Britta Nielsen i Randburg Magistrate Court torsdag formiddag. Foto: Ole Steen
En tynd og udmagret Britta Nielsen i Randburg Magistrate Court torsdag formiddag. Foto: Ole Steen

Anholdelsen skete klokken 6.30, da sydafrikanske betjente sammen med repræsentanter fra det danske bagmandspoliti og Interpol bankede på døren til Britta Nielsens skjulested.

Britta Nielsen forlod torsdag aften Sydafrika med kurs mod København via en mellemlanding i en større international lufthavn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere