Mystik om fund på Vesterhavsstrand

Frygtede at noget fra et trawl kunne være gammel mine

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Tidligere i dag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en mistænkelig genstand på stranden mellem Løkken og Lønstrup ud for redningsnummer E174.

Her er der høje skrænter op til et sommerhusområde, srkiver politiet i en pressemeddelelse.

Fundet blev gjort omkring kl. 12, og den bemeldte genstand var rund, rusten og godt 40 cm i diameter. Der var usikkerheds om fundet, og derfor blev Forsvarets bomberyddere fra EOD tilkaldt.

Bomberydderne EOD blev kontaktet for assistance i forbindelse med fundet, og der blev oprettet 200 meters afspærring omkring genstanden.

EDO kunne ikke med sikkerhed sige hvad genstanden var og man mistænkte at det kunne være en mine.

Genstanden blev kl. 1655 sprængt i stykker og herefter besigtigede man genstanden.

Det kunne herefter konstateres at det drejede sig om en genstand fra et trawl på en fiskerbåd.

'Ingen har ved hændelsen været i fare og der foregår pt.- oprydning på stedet, hvorefter afspærringen ophæves', lyder det i pressemeddelelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere