Mystik på luksus-resort: Tre gæster døde på få dage

Ligene af tre amerikanske turister, som alle var på ferie på det samme resort, skal nu undersøges nærmere

Den 41-årige Miranda Schaup-Werner var på bryllupsrejse med sin mand, da hun pludselig fik et ildebefindende efter at have drukket fra minibaren. Foto: Privat
Den 41-årige Miranda Schaup-Werner var på bryllupsrejse med sin mand, da hun pludselig fik et ildebefindende efter at have drukket fra minibaren. Foto: Privat

Myndighederne i den Dominikanske Republik står i disse dage over for en usædvanlig sag om tre mystiske dødsfald inden for få dage på det samme luksuriøse ferie-resport.

De tre gæster tjekkede ifølge det amerikanske medie CNN alle ind 25. maj, og blot fem dage senere var de alle afgået ved døden.

Det første dødsfald fandt sted allerede samme dag som amerikanernes ankomst til resortet Bahia Principe. Den 41-årige Miranda Schaup-Werner var på bryllupsrejse med sin mand, da hun pludselig fik et ildebefindende på deres værelse.

Ifølge hendes mand havde hun netop drukket en drink fra værelsets minibar, da hun faldt om og vred sig.

-  Det ene øjeblik sad hun og smilte lykkeligt, mens hun tog billeder. Det næste lå hun i akut smerte og skreg efter sin mand, siger en talsmand for kvindens familie ifølge 69News.

En ambulance blev tilkaldt til hotellet, men den 41-årige kvindes liv stod ikke til at redde. Ifølge de dominikanske myndigheder tyder meget på, at hun døde som følge af hjertestop.

Uhyggeligt fund
Blot fem dage efter gjorde personalet på det samme luksuriøse resort et uhyggeligt fund i et af hotellets andre værelser, hvor endnu et amerikansk par lå døde.

Nathaniel Holmes, 63, og Cynthia Day, 49, havde ikke som planlagt tjekket ud af deres værelse, og derfor var personalet sendt til rummet for tjekke, om alt var i orden.

Nathaniel Holmes, 63, og Cynthia Day, 49. Foto: Privat
Nathaniel Holmes, 63, og Cynthia Day, 49. Foto: Privat

Dødsårsagen er endnu ukendt, men ifølge myndighederne havde parret massive interne blødninger - blandt andet i bugspytskritlen - og væske i lungerne. Derudover havde Nathaniel Holmes et forstørret hjerte - formentlig fra eksisterende sygdom, og Cynthia Day havde væske i hjernen. Parret havde desuden en række receptpligtig medicin på værelset.

Indtil videre har en obduktion af de tre amerikanske turister ikke givet et klart billede af dødsårsagerne. Ligene skal derfor nu undersøges nærmere for at fastslå, om der er en sammenhæng, eller om der er tale om en uhyggelig tilfældelighed.

I forbindelse med efterforskningen er et hold eksperter - herunder miljøforskere og epidemologer - blevet sendt til resortet for at undersøge forholdene.

Ministeren for turisme i den Dominikanske Republik afviser dog, at sagerne hænger sammen og kalder det for isolerede hændelser.

Også resortet afviser i en udtalelse, at dødsfaldene kan hænge sammen.

Ifølge CNN har resortet tidligere dannet ramme om et mystisk sygdomsudbrud hos et ungt amerikansk par, der var på ferie samme sted sidste år.

Parret fortæller til det amerikanske medie, at de blev voldsomt syge - angiveligt efter at insektgift brugt på resortet spredte sig gennem aircondition-anlægget.

I forbindelse med efterforskningen af de tre dødsfald er et hold eksperter - herunder miljøforskere og epidemologer - blevet sendt til resortet for at undersøge forholdene.

1 af 2 
2 af 2 Den 41-årige Miranda Schaup-Werner var på bryllupsrejse med sin mand, da hun pludselig fik et ildebefindende efter at have drukket fra minibaren. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere