Mystik: Politiet efterforsker hændelse

Vagtchef bekræfter, at politiet fortsat er til stede nord for Vejle

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er fortsat til stede ved et område lidt nord for Vejle centrum - nærmere betegnet Grejsdalsvej i Grejs.

Det bekræfter Henrik Dam, vagtchef, Sydøstjyllands Politi.

Han ønsker ikke konkretisere, hvorfor politiet er tilstede i det pågældende område:

- Der er tale om en hændelse, som vi efterforsker, fortæller vagtchefen.

Han tilføjer, at politiet i forbindelse med den pågældende hændelse, rykkede ud til området kl. 18.55 i aftes, juleaften:

- Og vi er stadig til stede derude.

- Der vil komme yderligere oplysninger senere i dag, fortæller han.

En beboer i området oplyste i aftes til Ekstra Bladet, hvordan cirka 30 betjente var til stede i området. Beboeren fortalte, at det fremstod som, at politiet ledte efter nogen eller noget.

I den forbindelse var vejen op til Grejs by afspærret. Og alle beboere i opgangene blev af politiet bedt om ikke, at forlade deres lejligheder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere