Mystisk kæmpebrag i Midtjylland

Politiet har fået mange henvendelser om et kæmpe brag, der har medført trykbølger i området. Her er forklaringen på det mystiske fænomen

Politiet oplyser, at der ikke er sket noget i området (Foto: Colourbox)
Politiet oplyser, at der ikke er sket noget i området (Foto: Colourbox)

Ved du noget, har du billeder eller oplevede du braget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et kolossalt brag har torsdag formiddag skabt stor bekymring i Midtjylland

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har mange henvendelser fra borgere og også vores egne kolleger, der har ringet ind i området omkring Herning. De har oplevet et kæmpebrag, der også har medført trykbølger, men vi har ikke konstateret, at der er sket noget, siger vagtchef Peder Christensen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen har de ikke registreret, at der er sket noget i området.

- Vi har hverken haft brand eller noget, der er eksploderet, så havde vi med sikkerhed fået noget at vide, siger Peder Christensen til Ekstra Bladet.

Vagtchefen har ikke noget overblik over, hvor mange der har ringet ind. Han oplyser dog, at der er tale om 'mange'.

Politiet fik den første anmeldelse klokken 09.50.

Her er forklaringen
Politiet oplyser dog, at de har været i kontakt med flyvevåbnet, der i øjeblikket har en række kampfly i området.

- Vi ved det ikke med sikkerhed, men flyvevåbnet har oplyst, at deres fly godt kan give et brag og skabe noget tryk, hvis de flyver tæt på jorden. Vi har ikke hørt andet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har derfor klokken 11.30 været i kontakt med vagthavende på Joint Center of Operation (JOC), der oplyser, at det er et af deres fly, der har givet braget.

- Jeg kan sige, at det er rigtigt, at vi har haft et F16-fly, der fløj supersonisk i 40.000 fod. Så det har været helt efter reglerne, siger den vagthavende til Ekstra Bladet.

På dansk betyder det, at flyet har brudt lydmuren og fløjet med mere end 1200 km/t i over 12192 meters højde. Og det er årsagen til det store brag.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge flyvevåbnet er det et F16-fly, der har givet det store brag (Foto: Joachim Adrian)
Ifølge flyvevåbnet er det et F16-fly, der har givet det store brag (Foto: Joachim Adrian)
 

- Vores pilot har ikke gjort noget forkert, men vejrsituationen har været årsagen til braget. Normalt bliver lyden skudt opad, men i dag er den blevet skudt tilbage ned mod jorden. Det lyder altså højt hernede, selv om vi flyver i 12-13 kilometers højde, siger den vagthavende til Ekstra Bladet.

Samtidig understreger han, at han ikke er meteorolog, og derfor kan han ikke svare på, hvilke vejrforhold, som har kastet lyden mod jorden.

Et dybt brag
Ekstra Bladet har været i kontakt med Rene Ustrup fra Ikast, der oplevede det store brag.

- Jeg sad derhjemme og så fjernsyn, da jeg pludselig hører et dybt brag. Jeg har tidligere været i hæren, og det lød lidt som sådan et artellerinedslag,

- Vinduerne rystede helt, og hunden nåede lige at kigge op på mig og hyle. Det var dog overstået på et splitsekund, så hunden er faldet til ro igen, siger han til Ekstra Bladet.

Rene Ustrup fortæller samtidig, at det ville give god mening, hvis det var et fly. Da der ligger en flybase i området.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere