Mystisk kænguru-forsvinden: Har nogen stjålet Conrad?

Kænguruen Conrad forsvandt i går fra sit hjem i Bramming og er stadig savnet

Foto: Paul Stewart
Foto: Paul Stewart

Stop den lille kænguru, før den hopper igen. Sådan tænker Jan Pedersen nok i disse timer. Hans kænguru, Conrad, har nemlig været sporløst forsvundet siden onsdag eftermiddag.

Ejeren fortæller, at kænguruen ikke bor i indhegning, men selv hopper rundt i området ved hans hus. Han havde i går, onsdag, besluttet sig for, at nu skulle kænguruen tilbage i indhegning efter flere opfordringer fra lokalområdet.

Paul Stewart, der bor tæt på Jan Pedersen, fangede Conrad onsdag eftermiddag og lukkede ham inde i sin stald. De forlod boligen i tre timer, men da de kom tilbage klokken tre, var kænguruen væk og stalddøren stod åben.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Conrad var hos Paul Stewart, indtil nogen tilsyndeladende brød ind i stalden. FOTO: Paul Stewart
Conrad var hos Paul Stewart, indtil nogen tilsyndeladende brød ind i stalden. FOTO: Paul Stewart

Indbrud i stalden
Paul og hans kone er sikre på, at de havde låst stalddøren og tror derfor, at nogen har brudt ind i stalden.

- Enten har de stjålet ham eller sluppet ham løs, vi er i hvert fald sikre på, at nogen har været i stalden, siger Paul Stewart.

Da Paul havde indfanget kænguruen, skrev han på en Facebook-side for Bramming og kom i kontakt med ejeren, der dog er den eneste, han gav sin adresse til.

Selvstændig kænguru
Selvom Conrad ikke bor i indhegning, kommer han tit forbi Jans hus og andre i lokalområdet ser ham også dagligt, derfor er det mærkeligt, at ingen har set ham siden onsdag eftermiddag.

- Han er en fredelig kænguru, men han stritter imod, hvis nogen prøver at tvinge ham et sted hen, siger Jan Pedersen.

Jan Pedersen håber og tror på, at Conrad ikke har været udsat for en forbrydelse.

- Jeg håber bare, det er en drengestreg, hvor nogen har sluppet ham fri, siger Jan Pedersen.

Politiet på bar bund
Sydjyllands Politi er på sagen, men har indtil videre ingen idé om, hvor den undslupne kænguru befinder sig. De opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de ser en kænguru hoppe rundt.

 Det er ikke første gang en kænguru er løs i Vestjylland. I 2914 stak Erik Mølgaards kænguru af fra sin indhegning.

En kænguru stak af fra sit hjem i mandags. (Privatfoto: Michael Aggerholm) TV - 11. sep. 2014 - kl. 13:55 TV: Ejer: Den skal fanges eller skydes  

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere