Mystisk ligfund: Politiet har dykkere i vandet

Politiet er stadigvæk i gang med at undersøge stedet ved Herlufmagle, hvor en person tirsdag blev fundet død

(Foto: Per Rasmussen)

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip på en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En person blev tirsdag aften fundet død under mistænkelige omstændigheder ved Herlufmagle, nord for Næstved.

Liget blev fundet ved Suså Landevej lige over for Jehovas Vidners Stævnehal, og meldingen fra Sydsjællands- Lolland-Falsters Politi lød i går aftes på, at dødsfaldet betegnes som 'mistænkeligt'.

Politiet har onsdag morgen genoptaget de tekniske undersøgelser, som man påbegyndte, da liget blev fundet ved sekstiden tirsdag aften.

- Vi arbejder stadig på stedet. Vi fortsatte de tekniske undersøgelser, da det blev lyst, men der er intet nyt at tilføje, fortæller Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

Se også: Politi undersøger mistænkeligt dødsfald

Dykkere i vandet
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er undersøgelserne fokuseret omkring en branddam tæt på landevejen, og kriminalteknikerne er i skrivende stund ved at sende dykkere i vandet, mens der også bliver søgt med metaldetektorer i området.

De nærmere omstændigheder omkring ligfundet vil politiet på nuværende tidspunkt ikke komme ind på, og det er derfor heller ikke muligt at få oplyst, hvilket køn den afdøde person har, og om man er kommet en dødsårsag nærmere.

- Vi skal nok melde et eller andet ud senere på dagen, når vi ved noget mere konkret omkring de nærmere omstændigheder, lyder meldingen fra Søren Ravn-Nielsen.

Liget blev fundet ved en branddam ved Suså Landevej nord for Næstved. (Foto: Google Maps)
Liget blev fundet ved en branddam ved Suså Landevej nord for Næstved. (Foto: Google Maps)
 

Ekstra Bladet følger sagen...

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip på en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

1 af 3 Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
2 af 3 Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
3 af 3 Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere