Mystisk mand besøger bortførte børn

Mor er bag tremmer, og far kæmper for at få børnene hjem til Danmark

Lisbeth Markussens forsvarsadvokat landede i Brasilien, efter at hans klient var blevet fængslet. Video: Tariq Mikkel Khan

BELÉM (Ekstra Bladet): Tre danske børn er lige nu anbragt på et børnehjem i Nordbrasilien, efter at de på dramatisk vis blev taget væk fra deres mor tirsdag.

Hun har siden været tilbageholdt i kvindefængslet Centro de Recuperação Feminino de Ananindeua med begrænset adgang til sine børn, hvis situation hun er dybt bekymret for.

Det gjorde ikke bekymringen mindre, da den 40-årige kvinde fandt ud af, at børnene havde haft besøg af en fremmed mand.

– Han har taget kontakt til børnene og udspurgt børnene, fortæller Lisbeth Markussen i et interview med Ekstra Bladet i kvindefængslet.

Lisbeth Markussen er mærket af den bratte adskillelse fra sine tre børn, der nu er på børnehjem, mens hun er spærret inde i et brasiliansk fængsel. Foto: Tariq Mikkel Khan Tæt på Ekstra Bladet i brasiliansk fængsel: Her sidder Lisbeth fra Viborg

Udgiver sig for at være fra Danmark
Den 40-årige er anholdt for at opholde sig ulovligt i Brasilien, hvortil hun i sommeren 2015 bortførte sine og eksmanden Rico Markussens tre fælles børn.

– Manden udgiver sig for at være fra de danske myndigheder og beskikket til at hjælpe, siger Lisbeth Markussen om personen, som dukkede uanmeldt op på børnehjemmet.

Han hævder ifølge Lisbeth Markussen at være en brasiliansk advokat udsendt fra dansk side, forsøgte efter besøget hos Lisbeth Markussens børn også at få adgang til den fængslede danske statsborger.

Lisbeth Markussen fortæller om anholdelsen og livet i det brasilianske fængsel til Ekstra Bladet. Video: Tariq Mikkel Khan. Redigering: Anders Lund

Vil have det opklaret
Hun afviste at tale med ham, da hun i forvejen har en brasiliansk advokat og en dansk advokat, som ankom til Brasilien kort efter anholdelsen forleden.

– Der findes ikke en dansk advokat, som optræder under det navn. Vi skal have opklaret, hvem denne person er, siger Lisbeth Markussens danske advokat, Poul Hauch Fenger til Ekstra Bladet.

I to et halvt år har Lisbeth Markussen været internationalt eftersøgt blandt andet via Interpol for at have bortført sine tre børn. 

Hvem kan ellers komme ind?
Sagen har haft stor bevågenhed også i brasilianske medier, hvor der er vist billeder af børnene. At en fremmed pludselig får lov til at tale med hendes børn gør hende derfor meget utilpas:

– Når han kan komme ind til børnene, hvem kan så ellers, siger hun.

– Det er ubehageligt, at der er en, der har besøgt dine børn, siger Poul Hauch Fenger til sin klient under interviewet med Ekstra Bladet.

Far: Det virker forrykt
Rico Markussen, som i to et halvt år ikke har set sine tre børn, bryder sig heller ikke om det uanmeldte besøg på børnehjemmet:

– Jeg kan kun sige, at hvis dette er sandt, er jeg ikke tryg ved situationen. Og det virker forrykt at en fremmed mand kan komme så tæt på mine børn uden umiddelbart at være en myndighedsperson, siger den 41-årige mand fra Viborg til Ekstra Bladet.

Rico Markussen vidste i længere tid ikke, hvor hans børn og ekskone befandt sig. Siden de blev observeret i Brasilien har han kæmpet for at få børnene udleveret til Danmark. Foto: DocEye/DR
Rico Markussen vidste i længere tid ikke, hvor hans børn og ekskone befandt sig. Siden de blev observeret i Brasilien har han kæmpet for at få børnene udleveret til Danmark. Foto: DocEye/DR
 

Børnenes far håber snart at kunne se Johanne, 7, Sigurd, 5, og Kristian, 8, og indtil da:

– Så håber jeg, der bliver strammet op på sikkerheden på børnehjemmet nu.

Ikke flere uanmeldte besøg
Ifølge Poul Hauch Fenger kan besøget på børnehjemmet bero på et sammenfald af flere misforståelser. Der findes en brasiliansk advokat ved det navn, som Lisbeth Markussen har fået oplyst, og Poul Hauch Fenger vil ikke afvise, at man fra brasiliansk side har beskikket den fængslede kvinde med en lokal advokat.

– Men det er klart, at det gør min klient utryg, når hendes børn pludselig bliver udspurgt af en fremmed mand, som hun siger han optræder på hendes vegne, men som hun intet kender til, siger advokaten og tilføjer:

– Vi har gjort alt, hvad vi kan nu for at sikre børnene, så de ikke får flere uanmeldte besøg.

Besøg fra ambassaden
De tre bortførte børn har siden adskillelsen fra deres mor måttet forholde sig til en stribe mennesker fremmede mennesker.

Ifølge Poul Hauch Fenger har to udsendte fra Den Danske Ambassade i Brasilia aflagt børnene besøg. 

De har også besøgt Lisbeth Markussen i fængslet.

Lisbeth Markussens brasilianske advokat, Luanna Tomaz, har også flere gange besøgt børnene på børnehjemmet og sin klient i fængslet.

Udenrigsministeriet har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at man har tilbudt ’sædvanlig konsulær bistand til den tilbageholdte danske statsborger og til børnene’, men har tavshedspligt og ikke kan afsløre, hvordan man hjælper familien.

Ekstra Bladet forsøger at få opklaret, hvem den mystiske mand er.

Bortførte børn i Brasilien

63031042.jpg

Efter en årelang strid med sin eksmand rejste Lisbeth Markussen under påskud af at skulle på ferie i juli 2015 ud af Danmark med sine tre børn.

Hendes sag fik stor bevågenhed i forbindelse med et DR-dokumentarprogram. De fulgte børnebortførelsen helt til Peru, hvor sporet blev koldt.

I al hemmelighed rejste mor og børn illegalt ind i Brasilien, hvor de har opholdt sig i to et halvt år.

Først da en anden dansk kvinde, Angelina Mathiesen, i marts 2016 bortførte sine to børn til Brasilien, og hendes børns fædre ved hjælp af en privatdetektiv fandt landet, hvor de skjulte sig, stod det klart, at også Lisbeth Markussen og børnene var her.

Begge kvinder blev efter bortførelserne varetægtsfængslet in absentia i Danmark, og fædrene blev tilkendt den fulde forældremyndighed.

I marts 2017 søgte begge kvinder asyl i Brasilien, fordi de mener, at deres menneskerettigheder i Danmark er blevet krænket – mens asylsagerne blev behandlet, fik de midlertidig opholdstilladelse.

I oktober udleverede en brasiliansk dommer Angelina Mathiesens børn til Danmark, og moderen fulgte frivilligt med. Hun blev før jul idømt halvandet års fængsel for børnebortførelse, men har anket sagen til landsretten.

Efter anholdelsen har Lisbeth Markussens brasilianske advokat anket afgørelsen til højesteret i Brasilia.

Se også Ekstra Bladets minidokumentar om Lisbeth Markussens og børnenes liv, mens de gemte sig for myndighederne i Brasilien:

 

1 af 2 Rico Markussen vidste i længere tid ikke, hvor hans børn og ekskone befandt sig. Siden de blev observeret i Brasilien har han kæmpet for at få børnene udleveret til Danmark. Foto: DocEye/DR
2 af 2 Lisbeth Markussen er fængslet i Brasilien, og børnene er taget fra hende. Foto: Tariq Mikkel Khan

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere