Mystisk pilot-fejl bag døds-styrt

Ægtepar blev dræbt ved Kerteminde, da deres fly blev knust mod vandet

Se video her (Video: localeyes.dk)

En 76-årig pilot var meget erfaren med 6277 flyvninger og 2226 timer i luften bag sig. Alligevel gik det galt, og han begik en dødelig fejl den 4. september sidste år, da han sammen med sin hustru var på en fornøjelsestur fra Endelave til Kerteminde.

Da piloten ville lande sit lille en-motors Avions Robin fly på den private flyveplads Rosengaarden ved Kerteminde, valgte han at ukendte årsager at afbryde landingen.

Se mere video på localeyes.dk

Han drejede flyet mod venstre i lav højde med 120 km/t, og flyet 'stallede' pludseligt og kom i et spin, som piloten ikke havde en chance for at rette op.

Flyet ramte vandet i Kerteminde Fjord, hvor det blev knust. Det tyske ægtepar blev dræbt på stedet.

Vagn Tyrsted mistede to gode venner, som han har kendt i mindst 20 år. De dræbte var på vej for at få en kop kaffe. Krimi - Jeg så mine venner styrte i døden

Havarikommissionen har i dag offentliggjort den endelige rapport om dødsulykken, der slår fast, at det var pilotens uforklarlige manøvrer, der fik flyet til at styrte.

Vejret og sigten var fin på ulykkestidspunktet og Havarikommissionen har ingen 'objektiv' forklaring på, hvorfor piloten mistede kontrollen over flyet, da han i lav højde foretog et venstredrej, som var i strid med sikker flyvning.

Ingen sygdom hos piloten
Den 76-årige dræbte pilot blev fundet udenfor cockpittet, men tæt på vraget, mens hustruen blev bjærget fra cockpittet. Obduktionen viste ingen tegn på sygdom hos piloten og ingen spor af alkohol eller kulilteforgiftning. Ægteparret var spændt fast efter forskrifterne.

- Den lave flyvehøjde gjorde det umuligt for piloten at stoppe rotationen og rette stallet op, før flyet ramte vandet, skriver Havarikommissionen.

Vagn Thysted har kendt parret i over 20 år. (Foto: Anders Brohus) 112 - 4. sep. 2014 - kl. 21:02 Knust ven om flydræbt ægtepar: De skulle besøge mig

Vidner har forklaret, at flyet var lige over landingsbanen med nedsat motorkraft, da der pludseligt blev givet fuld gas, og flyet drejede mod venstre i en højde på 20-35 meter over jorden.

Det fløj mellem to birketræer med venstre vinge under trætop-højde på det vestlige af birketræerne.

Flyets venstredrej blev kraftigere og kraftigere og det mistede højde og ramte vandet med venstre vinge først.

Det var umuligt at overleve styrtet, siger Havarikommissionen.

Se også: Rapport: Sådan forløb flystyrtet på Fyn

Se også: To dræbt i flystyrt: Sådan skete ulykken

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere