Mystisk sag: Nazi-leders grav åbnet

Forsøgte at åbne tidligere topnazists grav på kirkegård i Berlin

Invalidenfriedhof i hjertet af Berlin. Det var her, at ukendte natten til torsdag forsøgte at opgrave de jordiske rester. Foto: Schöning/ullstein bild
Invalidenfriedhof i hjertet af Berlin. Det var her, at ukendte natten til torsdag forsøgte at opgrave de jordiske rester. Foto: Schöning/ullstein bild

En nat i forgangne uge har foreløbigt ukendte forsøgt at opgrave de jordiske rester efter topnazisten Reinhard Heydrich - det skriver Bild.

Mediet beskriver, hvordan at Heydrichs grav i lighed med tidligere højtstående nazisters, efter afslutningen på 2. Verdenskrig blev anonymiseret, således at der ikke længere er sten eller andet, der indikerer, at der er en grav på stedet.

Ifølge Bild befinder graven sig på kirkegården Invalidenfriedhof, der er en af Berlins ældste. På grund af den særdeles anonyme placering, må det antages at være tale om personer med insider-kendskab, der har forsøgt at fremdrage de jordiske rester.

Dog uden held, skriver Tagesspiegel.

Sådan ser graven ud, efter den er blevet lukket igen mandag. Foto: ODD ANDERSEN / Ritzau Scanpix
Sådan ser graven ud, efter den er blevet lukket igen mandag. Foto: ODD ANDERSEN / Ritzau Scanpix

Se også: Nazister planlagde folkemord i pragtvilla
Samme medie skriver, at sagen derfor efterforskes som forsøg på forstyrrelse af gravfreden. Det er det tyske føderale politi, Verfassungsschutz' afdeling for politisk motiverede forbrydelser, der står for efterforskningen.

Der har tidligere været forsøg på lignende gravskændinger rettet mod andre topnazisters grave, hvor venstreekstreme har været i søgelyset.

- Det var en af kirkegårdens medarbejdere, der torsdag morgen opdagede, at en grav havde været forsøgt åbnet, oplyser talsmand for det stedlige politi, Heidi Vogt til Bild.

Reinhard Heydrich blev fatalt kvæstet af to tjekker i engelsk tjeneste om formiddagen 27. maj 1942 i Prag. Han døde i store smerter få dage senere 4. juni. Heydrich indtog en central rolle i planlægningen af massedrabet på de europæiske jøder. Foto: Keystone-France

129 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere