Mystisk trafikuheld: Bilisten sporløst forsvundet

Efter et voldsomt solouheld endte en BMW ude i skoven, men bilisten er efterfølgende pist forsvundet

Politiet leder stadig efter vedkommende, der er flygtet fra dette uheld (Foto: Jan Schmock - alarm112danmark.dk)
Politiet leder stadig efter vedkommende, der er flygtet fra dette uheld (Foto: Jan Schmock - alarm112danmark.dk)

Ved du noget? Så send en mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Nordsjællands Politi undrer sig i disse timer.

I løbet af natten er en bil forulykket på Kongevejen i Espergærde og endt i en skov, men føreren af bilen kan de ikke finde.

Det oplyser vagtchef Steffen Østergaard til Ekstra Bladet.

- Vi har haft et solouheld, men vi har ikke ret mange detaljer. Heller ikke tidspunktet. Men vi fandt en BMW, der fandt inde i en skov med snuden nede i knædybt vand. Derudover har vedkommende også ramt en lygtepæl, siger Steffen Østergaard til Ekstra Bladet.

Problemet er nu, at politiet ikke kan finde føreren af bilen.

- Vi har søgt på registreringsnummeret af køretøjet, og vi har fundet frem til, hvem der plejer at køre bilen. Den person har vi været ude til, men vedkommende var ikke hjemme. Vi har også haft kontakt til samtlige sygehuse, men de har ikke fået nogle tilskadekomne ind. Det er mystisk, siger Steffen Østergaard.

Omstændighederne betyder, at politiet har mistanke om, at der kan være alkohol involveret.

- Han eller hun har formentlig gemt sig et eller andet sted, siger Steffen Østergaard til Ekstra Bladet.

Politiet ved ikke, hvornår bilen er forulykket, men fik anmeldelsen fra en borger kort før klokken 6.

Ved du noget? Så send en mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere