Mystisk trussel mod universitet i Malmø: Alle skal blive hjemme

Både studerende og personale skal blive hjemme 8. januar på grund af en alvorlig trussel, meddeler Malmø Universitet

En email omkring en 'alvorlig trussel' er blevet tilsendt Malmø Universitet, hvilket har fået skolens ledelsen til at holde universitetet lukket mandag 8. januar. Det skriver svenske Expressen.

På skolens hjemmeside og på en email udsendt til de studerende har skolen fortalt om den midlertidige lukning. Her opfordrer man alle involverede til at 'arbejde hjemme' på dagen, mens politiet undersøger sagen.

(Screenshot: www.mah.se)
(Screenshot: www.mah.se)

- Jeg synes, det er vigtigt at oplyse om dette, og vi har besluttet at lukke mandag, siger skolens rektor Kerstin Tham.

- Det er indlysende, at vores studerendes og vores medarbejderes sikkerhed kommer i første række.

Der er i øjeblikket ingen oplysninger om, hvilken form for trussel skolen er blevet tilsendt.