Når 112 ikke kommer: 'Hjemløs' døde bag 7-eleven

Ekstra Bladet ser nærmere på dødsfald, hvor der ikke blev sendt en ambulance

I februar sidste år blev der ringet efter hjælp til en næsten bevidstløs mand, der opholdt bag en 7-eleven i Hvidovre. Hverken politi eller ambulance rykkede ud og manden døde. Foto Sofia Busk
I februar sidste år blev der ringet efter hjælp til en næsten bevidstløs mand, der opholdt bag en 7-eleven i Hvidovre. Hverken politi eller ambulance rykkede ud og manden døde. Foto Sofia Busk

Fredag blev 61-årige Jørge Kihle Christensen bisat, efter at han søndag blev fundet død i en sø på Amager.

Men sagen om Jørgen er ikke et enestående tilfælde.

Døde bag 7-eleven
15. februar 2014 dør en formodet hjemløs mand bag 7-eleven i Hvidovre. Manden havde ligget der i flere dage, men da butiksmedarbejdere ringede til alarmcentralen, sendte de opkaldet videre til politiet i stedet for at sende opkaldet til regionens vagtcentral, hvor ambulancerne udsendes fra..

Politiet dukkede heller ikke op, og så afgik manden ved døden den efterfølgende nat. Politiet rådede blandt andet personalet i 7-eleven til at tilbyde den næsten bevidstløse mand en kop kaffe.

Se også: Vrede over manglende hjælp til syg hjemløs

Efterfølgende forklarede alarmcentralen sig med, at de straks sendte opkaldet videre til politiet, fordi de synes, det lød som en politisag.

Politiet derimod mente, at der var tale om et sygdomstilfælde, og at sagen derfor ikke havde politimæssige relationer. Vagtcentralen, som er den central, der beslutter om, der skal sendes en ambulance, hævder, at de aldrig fik opkaldet. Derfor tyder alt på, at der er sket en fejl i kommunikationen.

Mandens familie gik senere ud og fastslog, at manden ikke var hjemløs. Ifølge familien havde han en lejlighed i det nordlige København og generelt ordnede forhold, men han førte angiveligt en 'smule uregelmæssig livsførelse, som det blev beskrevet.

Jørgen Kihle Christensen blev sidste weekend fundet død efter at alarmcentralen havde afvist at sende en ambulance for at hjælpe den blødende mand. Foto: Privat 112 - 31. jan. 2015 - kl. 06:31 Tvivlen burde være kommet Jørgen til gode

Kender du til lignende sager, hvor vagtcentralen ikke ville sende en ambulance? Send en mail til 1224@eb.dk eller en SMS til 1224 (Det koster almindelig SMS-takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere