Nabo dræbte far som var ved at drukne sine tvillinger i badekar

- Jeg så ingen anden udvej. Men nu kan det være at jeg selv kommer i problemer, siger naboen

Politifoto af den dræbte far Lealand Foster
Politifoto af den dræbte far Lealand Foster

Et blodigt drama har fundet sted i den amerikanske stat Oklahoma, hvor en nabo skød en 27-årig far, som var i færd med at drukne sine små tvillinger i et badekar.

Samtidig truede faderen, Lealand Foster, børnenes mor med en kniv, så hun ikke kunne komme hen til badekarret og redde parrets tre måneder gamle tvillinger.

Ifølge flere amerikanske medier befandt der sig en 12-årig pige i huset. Hun var snarrådig nok til at løbe hen til naboen, Cash Freeman, og tilkalde hjælp.

Greb sin revolver
Cash Freeman greb omgående sin revolver og løb med pigen tilbage til huset. Her så han Lealand Foster holder tvillingerne under vand. Det var umuligt at komme hen til faderen, som truede med kniven.

Til sidst så Cash Freeman ikke anden udvej end at skyde den 27-årige familie-far to gange i ryggen med revolveren.

Tvillingerne overlevede - men deres far døde.

Cash Freeman er blevet afhørt af politiet og er atter løsladt.

'Ingen anden udvej'
Dramaet fandt sted i fredags og det er fortsat uklart om Cash Freeman vil blive tiltalt i forbindelse med skud-episoden.

- Jeg så ingen anden udvej. Men nu kan det være at jeg selv kommer i problemer, har den handlekraftige nabo udtalt til amerikanske medier.

Lealand Foster har tidligere været anholdt på grund af voldelige episoder i hjemmet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere