Nabo redder ægtepar ud af brændende hus i nat

Et ægtepar måtte i nat kravle ud af vindue fra første sal med hjælp fra en nabo, da underetagen brændte

En nabo reddede i nat et ægtepar ud af deres brændende hus i Stenderup. De måtte kravle ud af vinduet på 1. sal.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

- Ilden startede i bryggerset, så hele underetagen var i brand. Ægteparret kunne derfor ikke komme ud, men en snarrådig nabo fandt en stige og hjalp dem ned fra første sal, siger vagtchefen.

Episoden blev anmeldt klokken 00.25, og huset er ikke brændt helt ud, da brandvæsnet nåede at få ilden slukket.

Ægteparret er kørt til observation for røgforgiftning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere