Nabo til drabet på formodet terrorist: Først nu kan vi komme ud af vores lejligheder

Journalist og forfatter Michael Holbek blev vækket, da politiets aktionsstyrker skød og dræbte den formodede gerningsmand i morges

Her bliver den dræbte, formodede gerningsmand, kørt væk. Dagen i gennem har politiet sikret området, hvilket har betydet, at beboerne ikke har kunnet forlade deres lejligheder. Nu er afspærringerne dog fjernet, lyder det fra øjenvidne. Foto: Kenneth Meyer
Her bliver den dræbte, formodede gerningsmand, kørt væk. Dagen i gennem har politiet sikret området, hvilket har betydet, at beboerne ikke har kunnet forlade deres lejligheder. Nu er afspærringerne dog fjernet, lyder det fra øjenvidne. Foto: Kenneth Meyer

Ud ad sit køkkenvindue mod Svanevej kunne Michael Holbek se en lyskegle fra politiets aktionsstyrker.

Ud ad stuevinduet mod Frederikssundsvej kunne han se bevæbnede, camouflage-klædte betjente og en skov af blå blink.

- Jeg vågnede ved lyden af skud og høje stemmer. Jeg stod op og gik ud i køkkenet for at tage et glas vand, og der kunne jeg se lyskeglen, der bevægede sig over den røde bygnings mur lige over for min lejlighed.

- Så gik jeg igennem lejligheden, ind i stuen og kiggede ud ad vinduet. Her sad 15-20 betjente i dækning af en vogn og pegede deres geværer mod de vinduer, hvor lyskeglen vandrede, fortæller Michael Holbek, der er forfatter og journalist, og som havde fulgt med i forløbet omkring skyderiet ved 'Krudttønden' gennem dagen og aftenen i går, men som på dette tidspunkt ikke kendte noget til nattens hændelser ved synagogen, hvor den 37-årige Dan Uzan blev skudt og dræbt.

Privatfoto Terror - 15. feb. 2015 - kl. 12:53 Venner i chok: Uvirkeligt at Dan skulle dø på den måde

Terror - 15. feb. 2015 - kl. 14:24 Her er ofrene for terrorangrebet

- Kunne du se den dræbte, formodede gerningsmand fra lejligheden?

- Nej, jeg kan se 1.,2. og 3. sal af den bygning, han blev dræbt foran. Det er 50 meter fra min lejlighed. Men ikke selve gadeplanet, hvor han er blevet skudt.

Terror - 15. feb. 2015 - kl. 11:37 Grafisk overblik: Terror i København

Lige siden, han blev vækket af skud og råb tidligt i morges, har han - og de andre beboere i området - været indspærret i sin lejlighed.

- Gaden er først lige blevet åbnet. Vi har ikke kunnet komme uden for en dør hele dagen, siger han, og forklarer, at brandvæsenet netop har forladt gaden.

- De havde deres højtryks-spuler rullet ud og sprøjtede ned på gaden. Jeg kan kun forestille mig, at det er, fordi de har sprøjtet den dræbtes blod væk.

(Foto: Gisle Oddstad, VG). Klik på 'NÆSTE' for at følge udviklingen live Terror - 15. feb. 2015 - kl. 15:06 Dette kan være terroristens våben

Live Blog Terror på østerbro
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere