Naboer i chok efter knivstik: - Der var blod over det hele

En 49-årig mand er blevet anholdt for at have stukket sin 69-årige mor med en kniv. Nabo fortæller, at de normalt virkede til at have et godt forhold til hinanden

(Video: Kenneth Meyer)

Naboerne til den lejlighed på Højkær i Brøndby, hvor en 49-årig mand angiveligt stak sin 69-årige mor ned for derefter at sætte ild til lejligheden, er stærkt påvirkede af situationen.

- Det er sgu lidt skræmmende. Jeg var her, lige da det hele skete. Det så drabeligt ud, da de kom ud af opgangen (Brandmændene med kvinden red.). Der var blod over det hele. Det var på hendes arme og løb ned af hendes ben, så hendes hvide sokker ikke længere var hvide, fortæller en chokeret kvindelig nabo til Ekstra Bladet udsendte reporter.

Selvom hun ikke bor i samme opgang, så har hun tit set moderen og sønnen sammen udenfor.

Hun har også snakket flere gange med den 69-årige kvinde.

- Jeg tror, at sønnen var lidt psykisk ustabil, men det virkede som om, at de havde et godt forhold sammen. De handlede ofte ind sammen, og han virkede hjælpsom, siger hun.

Her bliver den ældre kvinde behandlet efter at hun angiveligt var blevet stukket af sin søn, som satte ild på lejligheden. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 6. okt. 2015 - kl. 14:06 Stak sin mor med kniv og satte ild til lejligheden

En mandlig nabo, der bor i opgangen ved siden af gerningsstedet, var ikke hjemme, da det skete. Men han har tit kunne høre de to inde fra den anden væg.

- Der var lidt småskænderier derinde engang imellem. Man kunne godt høre, at der blev råbt nogle gange i hvert fald. Her i weekenden skændtes de blandt andet en del, fortæller han.

Familietragedie

Ifølge Politikommissær Hans Tonnesen, Københavns Vestegns politi, er kvindens tilstand stabil.

- Der er tilsyneladende tale om en tragedie i familieforhold, hvor mandens mor er kørt på hospitalet til behandling for knivstik, siger politikommissæren. Hun er ved at blive undersøgt og behandlet på Rigshospitalets traumecenter, siger han til Ekstra Bladet.

Den 49-årige modsatte sig anholdelsen og blev derfor slæbt ud af opgangen af flere betjente, og han blev derefter spændt fast på en ambulancebåre med stropper, oplyser Ekstra Bladets reporter på stedet.

Foreløbig antager politiet, at den 49-årige er psykisk ustabil. Politiet forventer, at han bliver sigtet for drabsforsøg og brandstiftelse, og at han fremstilles i retten onsdag med begæring om varetægtsfængsling. Det vil muligvis ske 'in absentia', hvis han ikke skønnes rask nok til at møde op i retten.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvad motivet til familiedramaet er.

1 af 6 Her bliver den ældre kvinde behandlet efter at hun angiveligt var blevet stukket af sin søn, som satte ild på lejligheden. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 6 Politi og brandfolk er på vej ind i lejligheden i Brøndby (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 6 Brandfolkene kæmper med at få ilden under kontrol (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 6 Politi med skjolde forsøgte først at trænge ind i lejligheden. (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 6 Lejligheden var fyldt med røg, da brandvæsenet kom frem. (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 6 Her bliver den anholdte 49-årige kørt væk spændt fast på en ambulancebåre. (Foto: Kenneth Meyer)