Nabostrid gik helt galt: Hund bortført og dræbt på motorvej

En 42-årig mand tog sagen i egen hånd efter en bitter strid. Manden valgte at bortføre tre hunde og slippe dem løs på en mark omkring en times kørsel derfra

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

- Jeg ville køre dem ad helvede til, for jeg gad ikke have dem rendende mere. Når man bliver gal, så bliver man gal.

Sådan lyder en 42-årig mands forklaring på, hvorfor han bortførte sin nabos tre hunde og slap dem løs nær en motorvej omkring 70 kilometer fra deres hjem.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge avisen var manden fra en landsby nær Vojens så træt af at have naboens hunde redende på sin grund, at han ikke så anden udvej. Derfor endte det i en kidnapning i en lukket trailer.

- Så de blev kørt til Fyn og sluppet ud på en mark. Så var der en chance for, at jeg ikke havde dem rendende i min have de næste tre timer, forklarer den 42-årige mand.

Desværre endte bortførelsen med at gå helt galt, og det kunne endda være endt endnu værre. Hundene Molly, Spot og Princess blev sat løs nær motorvejen på rastepladsen Lillebælt Syd ved Nørre Åby. Og det fik fatale følger for Princess.

Tæven løb ud på motorvejen og endte med at blive kørt over. Hunden blev dræbt på stedet, mens bilen blev totalskadet. Heldigvis kom ingen personer til skade.

Politiet er efterfølgende blev inddraget i sagen, og nu er den 42-årige mand sigtet.

Det fortæller politikommissær Henning Markussen.

- Jeg kan bekræfte, at vi har sigtet en mand for at have "bortført" hundene; altså vi har sigtet ham for hærværk ved at have taget hundene til sig, og transporteret dem og lukket dem ud på en motorvej ved Lillebæltsbroen, siger politikommissær Henning Markussen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere