Nægtede karantæne: Risikerer giga-bøde og fængsel

En britisk mand er torsdag aften blevet anholdt, efter at han brød reglerne om isolation

Den anholdte vil senere fredag blive fremstillet i retten på Isle of Man. Foto: Christopher Jones/Shutterstock
Den anholdte vil senere fredag blive fremstillet i retten på Isle of Man. Foto: Christopher Jones/Shutterstock

Britisk politi bekræfter, at man har anholdt en 26-årig mand, efter at han ankom til øen Isle of Man torsdag aften.

Han risikerer nu fængsel på op til tre måneder, ligesom han kan straffes med bøde på op til 82.000 kroner.

Det skriver BBC.

Politiet var blevet instrueret til anholde folk, der ankom til øen og altså ikke overholdt den 14-dages karantæne, der er udstedt. Dette var også gældende, selvom personen ikke udviste symptomer på coronasmitte.

- Man bør følge de retningslinjer, vores regering har udstedt, og vise hensyn for vores samfunds bedste, lød det fra det lokale politi fredag morgen.

Isle of Man er selvstyrende, men hører under den britiske krone.

Tidligere fredag kunne de berette om det første tilfælde af corona på øen.

Alligevel valgte regionens leder, Howard Quayle, allerede mandag at sætte området i nødberedskab som følge af den globale coronakrise.

Den 26-årige mand forventes at blive fremstille i retten senere fredag.