Nakskov-brandmand taler ud: Det værste jeg har set

En af de brandmænd der fredag aften kæmpede mod flammerne i Nakskov, giver nu sin version af den tragiske aften

Se video fra dagen efter branden, hvor folk lagde blomster og tændte lys for ofrene. Klik på 'Næste' for at se mere video

Fredag aften mistede fire børn og en voksen livet i en voldsom og tragisk brand på Mosevej i Nakskov.

Brandfolkene kunne ikke gøre meget i kampen mod flammerne, der spredte sig med stor hast og fangede fem personer inde i huset.

Leon Jensen var med på det hold af brandfolk der ankom på stedet, og på Facebook fortæller han om sine oplevelser og tanker omkring den fatale nat.

- Når man i snart 15 år har været i beredskabet både som brandmand, holdleder og indsatsleder, og til daglig har fuldtidsjob som brandinspektør, så har man oplevet mange ting som giver ar på sjælen. Man går tit og frygter, at der en dag kommer - en stor tragisk ulykke med mange børn impliceret, ja så slår det hårdere end man regner når dagen komme, skriver Leon Jensen på Facebook.

På Facebook har næsten 2.500 personer meldt sig ind i gruppen: 'Indsamling, til de efterladte, efter den tragiske brand i nakskov.', hvor igennem der tirsdag aften var samlet mere end 55.000 kroner ind til de efterladte (Foto: Per Rasmussen) 112 - 3. feb. 2015 - kl. 20:03 Hele Norden samler ind til Nakskov-ofrenes familier

Leon Jensen var netop denne fredag leder for brandfolkene, og det var dermed hans overordnede ansvar at styre redningsarbejdet.

Han fortæller, hvordan han kortvarigt stivnede da meldingen om savnede børn på 1. sal tikkede ind hos den erfarne brandmand.

- Her ser man sin makker i øjnene. Med det blik ved man, at det er nu, det virkelig gælder. Men desværre blev vi denne dag kaldt ud til en 'kamp', som var tabt på forhånd.

- Trods synet og det umulige, prøvede alle mand at yde en 100% professionel indsats, med alt hvad der var muligt, ja og endda mere til, men gutterne kunne ikke stille noget op.

Se også: Brandmysterium: Årsag til dødsbrand fortsat ukendt

Han fortæller, hvordan han kunne se, hvordan det påvirkede hans kollegaer voldsomt, da det stod klart, at personerne i bygningen ikke var til at redde.

- Jeg har takket dem alle for deres ubeskrivelige indsats. Hver og en, og sagt til dem alle, at ingen andre kunne have gjort det anderledes.

- Mine tanker går i denne ubeskriveligt hårde tid til de efterladte, som næsten er umuligt at se sig ud af. Men mine tanker og respekt går også til alle de brandmænd som igen står klar til at sætte det hele over styr, med de ridser i lakken det giver. STOR tak gutter, skriver Leon Jensen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere