Narko-bagmand dømt i stor kokain-sag

Havde smuglet kokain ved at sluge det, siger politiet

En nigeriansk-født narko-bagmand blev fredag ved Retten i Esbjerg idømt syv års fængsel og udvisning af Danmark for indsmugling, opblanding, salg og forsøg på salg af tre kilo kokain. Han fik desuden besked på at betale en del af det formodede udbytte tilbage, ca. 266.000 kroner.

Manden havde smuglet kokain ind i Danmark ved at sluge kokainen i små kapsler, også kaldet bodypackers. Herefter steg han på flyet til Danmark. Kapslerne og kokainen kommer ud med afføringen, fortæller politiet.

Bagmanden forsøgte sig sidst med stofsmugling til Danmark i januar 2014. Han var narkohandler i Danmark fra juli 2013, ifølge politiet. Politiet brugte massiv videoovervågning og aflytning til at afsløre ham.

I alt 14 personer har fået domme i den store efterforskningssag, som strakte sig over to år, fra 2013 til 2014. Samlet set er der idømt 29.5 års fængsel i de tidligere domme, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag.

Den nigerianske bagmand og narkohandler blev snuppet i Newark lufthavn i maj 2014, da han forsøgte at rejse ind i USA.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere