Narko dræbte vores 19-årige datter: Facebook er medskyldige

Mille Vuust Pedersen døde af det syntetiske stof MDMA, som blev købt på Facebook. Nu kritiserer forældrene Facebook for at tillade narkosalget

Hør forældrenes budskab til Facebook (Video: TV3/ EB Dokumentar)

I sommer døde den blot 19-årige Mille Vuust Pedersen fra Nordjylland, efter hun indtog det syntetiske stof MDMA.

Stoffet havde nogle af hendes venner købt i en gruppe på Facebook. Og i dokumentaren 'Jagten - De nye pushere', som i aften bliver sendt på TV3 klokken 20.00, kan Ekstra Bladet og TV3 afsløre et omfattende narkosalg på Facebook.

Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 - kl. 06:00 Afsløring: Kæmpe narkosalg på Facebook

Hør forældrenes budskab til Facebook øverst i artiklen

Milles forældre, Ann Vuust og Lars Christensen, er sønderknuste over tabet af deres datter. Men de er også forargede og vrede over Facebook.

- Man må håbe, at deres børn ikke kommer ud for det samme, for så kan de se, hvad det er for noget lort, de har på deres side, siger faderen Lars Christensen, som flere gange under interviewet med Ekstra Bladet og TV3 må holde en pause på grund af tårerne.

Forældreparret har svært ved at forstå, hvorfor Facebook ikke stopper narko-grupperne. 

- Facebook har et kæmpe ansvar. De skal lukke grupperne nu, for de er med til, at pusherne kan komme af med stofferne. For os er de en del af, at vi ikke har vores datter længere, siger moderen Ann Vuust.

Artiklen fortsætter under videoen

Hør hvad der skete den tragiske aften (Video: TV3/EB Dokumentar)

Facebook skylder et svar
I forbindelse med dokumentaren har Ekstra Bladets journalister utallige gange forsøgt at få en kommentar fra Facebook. De gider ikke stille op til et interview, men henviser blot til deres retningslinjer, hvor der står, at de tager afstand fra al kriminalitet.

Men det er ikke godt nok, mener Mille Vuust Pedersens forældre. 

- Jeg synes, at de skylder os og andre forældre et svar på, hvorfor de ikke lukker grupperne, siger moderen.

Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 - kl. 08:17 Købte narko på Facebook: Døde ni dage før sin studentereksamen

I aften klokken 20.00 viser TV3 dokumentaren 'Jagten - De nye pushere'.

Syntetiske stoffer bliver solgt i stor stil på Facebook (Foto: EB Dokumentar) Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 - kl. 16:23 Eksplosion i narko-forgiftninger: Så voldsomme er stofferne

Se når TV3 og Ekstra Bladet afslører narkogrupperne

(Video: TV3/EB Dokumentar)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere