Natashas tante slår fast: Vanvidsbilist kørte over for rødt

Natashas tante er overbevist om, at der var grønt, da vanvidsbilist torpederede bilen

Mange venner og familie lagde blomster efter den tragiske ulykke. (Foto: Ole Frederiksen)
Mange venner og familie lagde blomster efter den tragiske ulykke. (Foto: Ole Frederiksen)

Natasha Torres Esquivels tante Helle Bøcher Torres Esquivel var fører i den bil, som den tiltalte MJ torpederede 11. juni sidste år.

Ulykken kostede den 13-årige Natasha livet.

Den tiltalte MJ har i dag i retten i Odense forklaret, at han mener, at der var grønt, da han kørte ud i krydset, men den forklaring afviser Natashas tante.

- Jeg kørte ud i krydset med omkring 35-40 km/t, da jeg skulle svinge til venstre. Der var grønt, og jeg bemærkede, at bilerne til højre for mig holdt stille i krydset, forklarer tanten.

Hun pådrog sig selv brud på rygsøjlen, mens hendes datter Klara - Natashas kusine - fik perforeret sin tyktarm og tyndtarm.

De har det begge ok i dag efter omstændighederne.

Natasha døde et lille døgn efter hun blev påkørt den 11. juni sidste år. (Foto: Ole Frederiksen) 112 - 12. aug. 2015 - kl. 09:12 Vanvidsbilist: Jeg kan ikke huske sammenstødet

Her bæres Natasha Torres ud af Fredens kirke. (Foto: Ole Frederiksen) 112 - 11. aug. 2015 - kl. 23:22 Anklage: Vanvidsbilist på sprut og narko dræbte 13-årige Natasha

Tantens forklaring er efterfølgende i retten blevet bekræftet af flere vidner, som var i krydset.

- Vi blev overhalet af tiltalte kort før ulykken, og her mener jeg, at han kørte omkring 100 km/t. Han kørte over for rødt, fortæller vidnet.

Den 26-årige mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter han ifølge flere vidner med en promille på 1,07 og påvirket af både amfetamin og metamfitamin drønede overfor rødt med omkring 100 km/t og bragede ind i den røde Peugeot.

Ved ulykken blev den 13-årige Natasha Torres Esquivel kvæstet så alvorligt, at hun 16 timer senere døde på Odense Universitetshospital uden at være kommet til bevidsthed.