Nattevagt tævet med jernrør

En nattevagt på den sikrede institution for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde, blev natten til torsdag overfaldet og tævet med et jernrør af en indsat

Kofoedsminde i Rødbyhavn huser blandt andet Danmarks farligste sex-forbrydere. Foto: Per Rasmussen
Kofoedsminde i Rødbyhavn huser blandt andet Danmarks farligste sex-forbrydere. Foto: Per Rasmussen

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Et optrin på Kofoedsminde ved Rødbyhavn på Lolland endte natten til torsdag dramatisk.

Her blev en nattevagt pludseligt overfaldet af en indsat på den sikrede institution for unge kriminelle udviklingshæmmede. Det skriver TV2 Øst.

Ifølge politiet blev de kaldt til stedet klokken 00.02, da der var en melding om, at nattenvagten var blevet overfaldet og slået med et jernrør.

- Han har fået nogle hovedskader. Jeg kender ikke forhistorien til, hvorfor den indsatte lige pludselig går løs på nattevagten. Vi kommer først ind i billedet, da de ringer 112 fra Kofoedsminde og fortæller, at deres nattevagt er blevet overfaldet med et jernrør, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kent Edvardsen.

Efter sigende har nattevagten det efter omstændighederne godt, selv om han blødte fra sit hoved, da politiet nåede frem.

Den indsatte er efterfølgende blevet sigtet for vold mod personer i offentlig tjeneste og kvalificeret vold.

Ekstra Bladet arbejder på en uddybende kommentar fra politiet.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere