Nedlagt af politiet: Sparket i hovedet af offer

En 20-årig mand tyede til selvtægt, efter han fik en flaske i hovedet

En festlig aften på natklubben Voyeur på Lille Gråbrødre Stræde i Odense midtby endte dramatisk for to mænd på henholdsvis 20 og 26 år.

De to mænd kom op at slås på natklubben omkring klokken 04.18 i morges. Her slår den 26-årige den anden mand i hovedet med knytnæveslag og en flaske, der knuses, hvorefter den 26-årige flygter fra stedet.

Efter en jagt rundt i byen får politiet fanget ham. De får ham ned på jorden og lægger ham i håndjern, hvor han bliver pacificeret. Til sidst sætter en politimand sig også oven på ham for at holde den 26-årige i ro.

Mens politiet får styr på situationen, kommer det 20-årige offer pludselig løbende.

- Han skulle åbenbart revanchere sig. Med tilløb til sparker han med fuld kraft til gerningsmanden hoved, mens gerningsmanden jo ligger fikseret på jorden i håndjern og med os oven på, fortæller Kim Munksgaard, vagtchef ved Fyns Politi.

Ifølge vagtchefen hævede den 26-åriges hoved så meget, at det lignede, at han havde en tennisbold i panden.

Kort efter ligger den 20-årige selv sig ned på jorden med armene i vejret og lader sig anholde af politiet.

Begge mænd er kendt af politiet og sigtet for grov vold. De er desuden begge forurettede i hinanden sager, fortæller Kim Munksgaard og kalder det 'pudsigt.'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere