Netop renoveret: Brand i 205 år gammelt hus

Politiet undersøger lige nu, om der var tale om en påsat brand, da der gik brand i taget på et af Herlevs ældste huse i nat

Det gamle hus brændte natten til søndag. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der har været brand i et af de ældste huse i Herlev i nat. Der er tale om Hjulmandens Hus, der er bygget i 1814 - det er altså 205 år gammelt.

Huset er næsten lige blevet nyrenoveret med stråtækt tag, og det var netop i taget, at branden tog fat. Klokken 3.56 fik politiet meldingen.

- Det er udelukkende taget, der er brændt. Der er heldigvis ikke sket så meget, men det er jo netop renoveret, så det kan ses, siger vagtchef, Lars Jørgensen, Københavns Vestegns Politi.

Lige nu er politiet ved at undersøge, hvordan branden opstod.

- Vi er ved at undersøge, om det er fyrværkeri, eller om det det kan være en påsat brand, siger han.

Huset blev indviet i februar, efter det var blevet totalrenoveret.

Der har været brand i et af Herlevs ældste huse i nat. Den 205 år gamle bygning Hjulmandens Hus på Herlev Bygade blev indviet igen 20. februar 2019, efter det er blevet malet og har fået lagt nyt stråtag. Foto: Kenneth Meyer
Der har været brand i et af Herlevs ældste huse i nat. Den 205 år gamle bygning Hjulmandens Hus på Herlev Bygade blev indviet igen 20. februar 2019, efter det er blevet malet og har fået lagt nyt stråtag. Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere