New Zealand-terrorist nævnte kendt youtuber i livestream

Terroristen nævnte den verdenskendte youtuber PewDiePie, inden han skød og dræbte 49 muslimer i New Zealand

Gerningsmanden delte denne video af angrebet på Al Noor-moskéen. Her kan man se, at han havde hele tre rifler i bagagerummet, som han tog med sig under angrebet. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Terroristen, der slog 49 muslimer ihjel i New Zealand fredag, nævnte den verdenskendte youtuber PewDiePie i sin livestream.

- Subscribe to PewDiePie (følg PewDiePie, red.), sagde terroristen på sin livestream, kort inden angrebet begyndte.

Terroristen taler om den 29-årige svenske youtuber Felix Arvid Ulf Kjellberg - bedre kendt som PewDiePie.

PewDiePie har i flere år været den mest 'subscribede' youtuber i hele verden, hvor han i skrivende stund har over 89 millioner følgere og over 20 milliarder sidevisninger.

Subscribere beskriver antallet af følgere, en youtubekanal har.

Inden for det seneste stykke tid har den indiske musikkanal T-Series halet ind på PewDiePie i antallet af subscribere.

Derfor appellerede den svenske youtuber til, at alle skulle 'subscribe to PewDiePie'.  Det gjorde han, for at han ikke skulle blive overhalet af T-Series og stadigvæk være den mest følgede youtuber i verden.

PewDiePie-fans forsøgte med sloganet 'subscribe to PewDiePie' at holde den svenske YouTube-stjerne som nummer et i verden, hvor de på forskellig vis forsøgte at få andre til at subscribe til ham. Eksempelvis har denne Twitter-bruger fået citatet tatoveret på sin fod:

Derfor kom det til alles store chok, at terroristen nævnte præcist det citat inden den forfærdelige hændelse.

Efter det kom frem, at PewDiePie-citat bliver nævnt i terroristens livevideo, har youtuberens fans støttet ham på det sociale medie Twitter:

PewDiePie selv tager stor afstand fra terroristen på Twitter.

Den svenske YouTube-stjerne har ikke reageret yderligere på de forfærdelige hændelser i New Zealand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen