Ni bandemedlemmer fængslet efter stor politiaktion

Bandemedlemmerne blev onsdag aften anholdt i en stor, koordineret politiaktion på flere adresser i Hovedstadsområdet. Nu er de fængslet

Ni medlemmer af banden Loyal to Familia er torsdag aften blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Bandemedlemmerne, der er i alderen 21-26 år, blev onsdag aften anholdt i en stor, koordineret politiaktion på flere adresser i Hovedstadsområdet.

De nægter sig alle skyldige og overvejer nu, om de vil kære afgørelsen til landsretten, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Drabsforsøg blev afværget
Der er tale om drabsforsøg henholdsvis 3. april på Gadelandet i Husum, og den 25. og senest 27. maj i Hvidovre, fremgik det tidligere torsdag i en pressemeddelelse fra politiet.

Ingen af de tre hændelser nåede dog så vidt, at der blev affyret nogen skud, har vicepolitiinspektør Knud Hvass oplyst til Ekstra Bladet. Han er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi.

Politiet var talstærkt tilstede i Hvidovre og Rødovre onsdag aften. Foto: Kenneth Meyer 112 - 28. maj. 2020 - kl. 12:36 Efter politiaktion: En jages fortsat

De to første drabsforsøg hhv. 3. april og 25. maj er ikke blevet omtalt i pressen. Det seneste forsøg fandt sted i aftes, men blev afværget af politiet oplyses det i pressemeddelelse. Det var i den forbindelse, at de første mistænkte blev anholdt.

Politiets aktionsstyrke jagtede de mistænkte, som forsøgte at flygte i en bil, men mistede herredømmet over den og kørte ind i et hus på Strandby Allé. Beboerne i huset er ifølge politiet ikke kommet noget til, men har naturligvis fået en alvorlig forskrækkelse.

- Som led i en længere efterforskning fik vi efterretninger om, at der blev planlagt et attentat. Derfor slog vi til mod bilen og efterfølgende mod flere adresser, hvor flere af de mistænkte opholdt sig. Vi håber selvfølgelig, at anholdelserne vil lægge en dæmper på den aktuelle bandekonflikt, siger Knud Hvass i pressemeddelelsen fra torsdag formiddag.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 27. maj. 2020 - kl. 23:06 Stor politiaktion i København

Leder efter mistænkt
Personerne i bilen forsøgte at flygte fra stedet, men to af dem blev anholdt i nærheden. I den forulykkede bil fandt politiet en maskinpistol, en pistol og en del ammunition. En tredje stak af til fods.

- Ham leder vi efter nu. Vi kender hans identitet, og vi opfordrer ham til at melde sig selv, siger Knud Hvass i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet er flere af de anholdte registrerede bandemedlemmer. Resten har relationer til bandemiljøet.

Senere blev yderligere syv personer anholdt på forskellige adresser i hovedstadsområdet. Københavns Politi forventer yderligere anholdelser i sagerne.

Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi deltog i politiaktionen i området omkring Hvidovre. Stærkt bevæbnede betjente og civilt politi var til stede, ligesom Ekstra Bladets fotograf på stedet observerede både helikopter og drone, der hang i luften.

Sådan forløb politiets aktion:

Politiet har torsdag udsendt en pressemeddelelse om baggrunden for politiets aktion i Hvidovre og Rødovre onsdag aften.

Her følger forløbet:

I pressemeddelelsen beskrives det, at man tirsdag aften afværgede et drabsforsøg. Dette skete i området ved Arnold Nielsens Boulevard og Hvidovrevej.

Her forsøger man at stikke af i en polsk indregistreret Audi. I forbindelse med flugten forsøger politiet at standse Audien ved enten at påkøre den eller forhindre den i at køre videre.

Biljagten fortsatte derefter ned af Hvidovrevej. I et vejkryds mister han herredømmet over bilen og torpederer et hus på Strandby Allé.

Efterfølgende leder politiet med hunde, droner og en helikopter ved Hvidovre Strandvej ud til vandet.

Angiveligt er det flugtbilisten, man leder efter her.

Politiet foretager ligeledes en række anholdelser på Valhøj Allé og i en ejendom på Tårnvej i Rødovre.

Se billeder fra politiaktionen

1 af 6  Foto: Kenneth Meyer
2 af 6  Foto: Kenneth Meyer
3 af 6  Foto: Kenneth Meyer
4 af 6  Foto: Kenneth Meyer
5 af 6  Foto: Kenneth Meyer
6 af 6  Foto: Kenneth Meyer