Ni personer er såret under skyderi i Toronto

Flere personer - inklusiv et barn - er såret efter et skyderi i det centrale Toronto i Canada.

Flere personer er blevet såret under en skudepisode i Toronto i Canada søndag aften lokal tid.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Politiet i Canada bekræfter, at ni personer er blevet såret under angrebet.

Derudover har gerningsmanden skudt og dræbt sig selv, oplyser politiet ifølge AP.

Ifølge flere medier er en af de sårede et barn.

Vidner på stedet hørte mellem 15 og 20 skud, skriver den lokale avis Toronto Sun.

Skyderiet er sket foran en bar i det centrale Toronto i et kvarter, der er kendt som Greektown.

Ifølge Toronto Sun er politiet og mange ambulancer ankommet til gerningsstedet omkring klokken 22.20 søndag aften lokal tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere