Niårig dreng overfaldet foran sportshal

En dreng på ni år blev torsdag aften overfaldet og slået af en mand foran en sportshal

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Torsdag aften var en niårig dreng på vej hjem fra Nordlandshallen i Allinge på Bornholm, da han pludselig blev antastet af en mand.

Det oplyser Bornholms Politi til Ekstra Bladet.

- Manden råber noget efter drengen og går hen til ham. Efterfølgende bliver drenget slået med knytnæve på skulderen, hvorefter manden flygter fra stedet, siger vagtchef Henning Siezing til Ekstra Bladet.

Drengen har det efter omstændighederne fint, men har fået et lille mærke på skulderen.

Politiet er lige nu på jagt efter gerningsmanden, men det er sparsomt med oplysninger.

- Drengen fortæller, at han aldrig har set manden før, men han havde en øldåse i hånden, ligesom han lugtede af øl. Han var iført mørkt tøj, siger Henning Siezing til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet flygtede manden mod Sandvig.

Hvis du har set noget eller har oplysninger om sagen, så beder politiet dig om at ringe 114.

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere