Niårig fik kraniebrud af håndboldmål

En dreng er blevet taget ud af respirator på Rigshospitalet. Han har onsdag været i livsfare efter kraniebrud

Absalons skole i Roskilde, hvor ulykken skete. (Foto: Google)
Absalons skole i Roskilde, hvor ulykken skete. (Foto: Google)

En niårig drengs tilstand er igen stabil, efter at han onsdag blev fløjet til Rigshospitalet med kraniebrud, som han fik ved at blive ramt af et mål i en idrætstime på Absalons Skole i Roskilde.

- Han er taget ud af respirator, og hans tilstand er stabil, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Hockerup.

Se også: Fik mål i hovedet: Fløjet til Rigshospitalet

Onsdag eftermiddag kunne politiet meddele, at drengen "ikke var uden for livsfare" efter at være blevet fløjet til Rigshospitalets traumecenter i helikopter.

Ulykken skete, da drengen havde gymnastik over middag.

Se også: Skoleleder om ni-årig dreng: Han blødte voldsomt

Pludselig fik han sit ene ben i klemme i nettet på et håndboldmål. Da han forsøgte at vriste sig fri, væltede håndboldmålet ned over ham og ramte ham i hovedet.

Derefter blev der slået alarm, og han blev fløjet til Rigshospitalet.

Arbejdstilsynet har været til stede på skolen for at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Skolen har ifølge politiet fået et strakspåbud om at fastgøre målet 'efter gældende regler'. Det kan ikke udelukkes, at hændelsen også vil føre til, at skolen får en bøde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere