Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Niårig skyder og dræber sin søster: Blev uvenner over et computerspil

På grund af et uvenskab over et computerspil skød en niårig dreng sin søster

En niårig dreng har skudt og dræbt sin søster på 13 i Mississippi i USA, efter de angiveligt blev uvenner over et computerspil.

Det skriver BBC.

Ifølge politiet skulle drengen være blevet sur på søsteren, fordi hun ikke ville give ham controlleren til spillet, hvorefter han vælger at skyde hende i hovedet.

Kuglen går direkte igennem hendes hjerne, og hun dør efterfølgende på hospitalet i Memphis.

Politiet ved ikke, hvordan drengen har fået fat på pistolen, eller hvad der nu skal ske med ham.

- Han er kun ni år, og jeg tror ikke, han har vidst, hvilke skader hans handling ville medføre. Jeg tror, at han må have set noget lignende i sine computerspil eller på tv, fortæller den lokale Sherif, Cecil Cantrell til Clarion Ledger.

Politiet efterforsker lige nu omstændighederne ved sagen - og hvorfor der var en pistol i hjemmet.

Under ulykken var moren også hjemme. Hun var dog i et andet værelse, da det skete, hvor hun serverede mad til sine andre børn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen