Nøgen mand anholdt for angiveligt at misbruge pony

En mor og hendes datter filmede den ubehagelige episode på deres mobiltelefoner og ringede til politiet

Den 29-årige Tyler Schlosser er sigtet for ulovlig omgang med dyr og for blufærdighedskrænkelse. (Foto: Rogers County Sheriff's Office )
Den 29-årige Tyler Schlosser er sigtet for ulovlig omgang med dyr og for blufærdighedskrænkelse. (Foto: Rogers County Sheriff's Office )

En mor og hendes datter blev tidligere på ugen vidner til et ubehageligt syn, da de fik øje på en nøgen mand, der angiveligt var i fuld gang med at misbruge en lille pony. Mor og datter begyndte straks med deres mobiltelefoner at filme den usædvanlige episode, der fandt sted i byen Inola i den amerikanske stat Oklahoma. Herefter ringede de til politiet.

Det skriver flere medier heriblandt Newsweek og Daily Mail.

I en udtalelse fra politiet i Rogers County siges blandt andet følgende:

'Den 29-årige Tyler Schlosser blev set parkere sin bil klokken 8.45 om morgenen i onsdags i området ved byen Inola. Her fik en mor og en datter øje på ham og begyndte at filme ham, mens han stod bag en pony fuldstændig nøgen og tilsyneladende var i gang med at dyrke sex med dyret. Da Schlosser opdagede, at han blev filmet stoppede han med sit forehavende og gik over mod moren og datteren. Da politiet kort efter ankom til stedet, fik de overleveret filmoptagelserne fra moren og datteren.'

Den 29-årige Tyler Schlosser, der i øvrigt er gift, blev anholdt på stedet og sigtet for ulovlig omgang med dyr og for blufærdighedskrænkelse. Han blev dog kort efter løsladt med en kaution på 50.000 dollars, men politiet fortsætter efterforskningen i sagen.

Fik måske stoffer i sin sodavand før episoden
Schlossers sted-bedstefar James Hester har imidlertid fortalt til Newsweek, at Tyler Schlosser intet kan huske fra episoden. Og sted-bedstefaren er overbevist om, at Schlosser mod sin vilje er blevet dopet med stoffer, da han kort før episoden havde købt en sodavand.

- Det eneste jeg kan forestille mig er, at der er nogen, der har puttet stoffer i hans sodavand. Før episoden med ponyen købte Tyler Schlosser en sodavand, og han blev syg allerede efter at have taget et par tåre af sodavanden. Jeg tror, at han var dybt påvirket af et eller andet, fortæller James Hester.

Sheriffen i Rogers County, Scott Waldon, bekræfter, at Schlosser opførte sig højest mærkværdigt og på en måde, der kunne tyde på, at han var påvirket af et eller andet. Og Scott Waldon vil heller ikke udelukke, at der muligvis kan være puttet stoffer i hans sodavand.

I mellemtiden er et laboratorie nu via blodprøver fra Schlosser ved at undersøge, hvilke stoffer han har haft i kroppen i forbindelse med den forbrydelse, han er sigtet for.

Sted-bedstefar James Hester udtaler i øvrigt, at Schlosser er en hårdtarbejdende ægtemand, der er tro mod sin kone og sin religion.

 

  

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere