Nordjyde påkørte mand ned efter skænderi

Et banalt trafik-skænderi endte med, at en mand blev påkørt af en anden bilist

Det kunne have endt grueligt galt, da to mænd i Nordjylland kom op at skændes i trafikken. Efter et banalt skænderi på vejen, steg de to kamphaner ud og diskuterede. Det resulterede i, at den ene valgte at sætte sig ind i sin bil, hvorefter han ville køre den anden over.

  - Den ene kører så frem og forsøger at køre den anden over. Han bliver ramt på benet, men hopper op på kølerhjelmen af sin egen bil, forklarer vagtchef i Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, til Ekstra Bladet.

Men bataljen stoppede ikke her. Efterfølgende steg han ud igen, hvorefter diskussionen blev genoptaget. Til slut flygtede manden, der blev ramt på benet i sin bil. Den anden valgte at hente en 11 kilo tung gasflaske fra sin bil, som han kastede efter den anden. Uden at ramme.

- Han må have indset, at det ikke var godt, det han gjorde. Han anmeldte i hvert fald sig selv umiddelbart efter, siger Poul Fastergaard.

Han skal nu afhøres, men han er i øjeblikket sigtet for grov vold og for at sætte andres liv og førighed i fare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere