Nordjyske brødre begik blodige knivmord med et års mellemrum

21-årig drabsmand dræbte sit offer få dage efter storebrors dom for bestialsk knivmord

Den 55-årige købmand Knud Ovesen blev umotiveret overfaldet og ramt af fatale knivstik, mens han gik og fyldte varer op i vindfanget på sin butik i nordjyske Suldrup. Den unge drabsmand blev tilbageholdt af vidner. (Foto: René Schütze)
Den 55-årige købmand Knud Ovesen blev umotiveret overfaldet og ramt af fatale knivstik, mens han gik og fyldte varer op i vindfanget på sin butik i nordjyske Suldrup. Den unge drabsmand blev tilbageholdt af vidner. (Foto: René Schütze)

To nordjyske brødre deler en makaber skæbne ved at have begået blodige knivmord med blot et års mellem. Et andet fællestræk for brødrene på i dag 21 og 24 år er, at de begge er erklæret sindssyge efter drabene.

Sidste år blev en dengang 23-årig mand idømt forvaring på Sikringen i Slagelse efter et uhørt blodigt drab på Gundorfslund i Aalborg, hvor retsmedicinerne talte flere end 60 knivstik begået med flere forskellige knive.

Kun otte dage efter denne dom slog den dømtes lillebror til i landsbyen Suldrup syd for Aalborgt, hvor den 55-årige Spar-købmand, Finn Ovesen, fuldstændig umotioveret blev overfaldet og stukket med kniv, der skar en pulsåre over og punkterede en lunge.

Døde efter to uger
Købmanden døde to uger senere af sine kvæstelse og efterlod sig hustru og to sønner.

Ifølge tv2nord.dk var både Nordjyllands Politi og personalet på den unge knivstikkers opholdsted Gården klar over, at hans næsten jævnaldrende bror en uge forinden var blevet dømt for mord.

Men den viden havde man tilsyneladende ikke i Psykiatrien i Nordjylland, som havde kontakt med den 21-årige umiddelbart op til Suldrup-drabet. Psykiatrien var endda blevet advaret fra opholdsstedet om, at han var farlig.

- Jeg synes, det er rystende, at de mennesker, som er omkring den psykisk syge på opholdsstedet og som kender ham, at når de råber vagt i gevær, så bør det betyde, at vi kan fastholde dem, der er ekstremt personfarlige og psykisk syge, siger den nordjyske regionspolitiker, Per Larsen (K).

Drabsmand får dom i morgen
Tv2nord.dk har talt med købmandsenken Lone Ovesen, som netop er begyndt at arbejde igen efter et års sygemelding. Hun frygter, at lunefulde, psykisk syge personer går frit omkring, selv om myndighederne er vidende om deres farlighed.

- I det her tilfælde gik det ud over min mand, og det lider hans to sønner og jeg stadig under hver dag, siger hun.

Sagen mod den 21-årige drabsmand, der på grund af hans sindssyge kun har kørt i to retsdage, afsluttes i morgen. Anklageren kræver anbringelse på en lukket psykiatrisk institution.

Foto:  RENÉ SCHÜTZE 112 - 3. nov. 2017 - kl. 13:11 Købmand overfaldet med kniv: Nu er han død  

Foto: René Scütze 112 - 22. okt. 2017 - kl. 12:13 20-årig fængslet for blodigt kniv-overfald  

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere