Nordmænd anholdt for at arrangere slåskampe i ferieparadis

Politiet på den græske ferieø Kos bekræfter overfor norsk medie, at de har anholdt 10 nordmænd og en polak

Normalt ånder øen Kos fred og ro. Foto: All over press
Normalt ånder øen Kos fred og ro. Foto: All over press

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

10 nordmænd og en polak i teenage-alderen er blevet anholdt på den populære ferieø Kos i det græske øhav.

Det skriver VG.no.

Det norske medie har været kontakt med politiet på Kos, der bekræfter anholdelserne.

- Alle de nordmænd, der kom forbi, sagde, at de skulle til en arrangeret slåskamp, siger Ronny Helmersen, der er barchef på West Bar på øen, til VG.no.

- Ingen forstår, hvad der sker
I løbet af fredag morgen har flere deltagerne på den samme tur været samlet foran den lokale politistation.

- Ingen forstår, hvad der sker, siger er en af deltagerne, der forsøger at få information om, hvad der skal ske med de anholdte personer.

De unge mænd skulle være blevet anholdt på fest-gaden på øen omkring klokken 02.00 torsdag-nat.

Politiet måtte bruge magt for at anholde de teenagerne.

- Vi brugte vold for at genoprette ro og orden, siger talsmand fra det lokale politi, Petros Vassilakis til VG.

Yder bistand
VG har været i kontakt med det norske udenrigsministerium, der er bekendt med situationen.

- Udenrigsministeriet er opmærksom på, at norske statsborgere bliver arresteret af politiet i Kos, Grækenland.

- Ambassaden i Athen er i kontakt med de lokale myndigheder og vil give konsulær bistand i overensstemmelse med etableret praksis og nuværende rammer for bistand til fængslede norske borgere i udlandet, siger pressemedarbejder Kari Eken Wollebæk.

VG skriver derudover, at de er i besiddelse af videomateriale, der viser nordmænd i slåskamp. 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere