Norge: To gravide smittet med zikavirus

To gravide og en mand er blevet testet positiv for zikavirus. Nu bliver gravide frarådet at rejse til områder med zika-virus

Her fortæller en læge om virussen

Tre nordmænd er blevet testet positiv for det frygtede zikavirus, heraf to gravide og en mand.

Det bekræfter direktør Jon Arne Røttingen fra Folkesundhedsinstituttet på et pressemøde torsdag eftermiddag, skriver norske VG.

Gravide får derfor nu at vide, at de bør undgå at rejse til de zika-udsatte områder i Syd- og Mellemamerika.

I alt er 50 personer i Norge blevet testet for virusset.

De tre, der er blevet testet positiv, har alle opholdt sig i Syd- og Mellemamerika og er angiveligt blevet smittet af myg.

Kan komme flere tilfælde
Siden februar har zika-tests været tilgængelige i Norge, og hver dag får de centre, der tilbyder testen, fem til ti nye prøver ind. Indtil videre er 90 kvinder blevet undersøgt, og heraf har 85 været gravide. Det skriver VG.

Da alle prøver ikke er blevet analyseret endnu, kan der godt risikere at komme flere positive tilfælde.

Det fortæller Jon Arne Røttingen til det norske medie.

- Vi forventer, at der vil komme stadig flere tilfælde i forbindelse med rejseaktivitet, siger han til VG.

Zikavirus mistænkes kraftigt for at kunne medføre mikrokefali hos fostre - en sygdom, der gør, at børn bliver født med for små hoveder og af den grund kan udvikle hjerneskader.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere