Norsk havarikommission har god idé om årsag til motorstop

Efter krydstogtskibet 'Viking Sky' fik motorstop ud for Norges kyst og måtte gennem en dramatisk redningsaktion, er den norske havarikommission tæt på at vide, hvad der gik galt

Krydstogtskibet blev lørdag aften ramt af enorme bølger og lige så stille bragt tættere på kysten. Ifølge Søværnskommandoen kunne det let være gået helt galt. Privatoptagelser

Lørdag klokken 14 lød en dramatisk mayday-melding fra det norske krydstogtskib “Viking Sky”. Krydstogtsskibet med 1373 personer om bord havde mistet motorkraft i et voldsomt uvejr og var faretruende tæt på at støde mod grund.

Siden har det store spørgsmål om, hvordan det kunne gå så galt, runget. Nu mener den norske havarikommission at kende svaret. Det skriver det norske medie NRK.

- Når det kommer til motorstoppet, mener vi at have en god idé om, hvordan det skete.

- Samtidig skal det siges, at vi har en del data, der skal undersøges, før vi kan fastslå det endegyldigt, siger afdelingschef fra den norske havarikommission Dag S. Liseth til NRK.

Jim Hededal Nielsen og hans fire kollegaer evakuerede 59 mennesker fra Viking Sky. Foto: Stian Nagelsen 112 - 25. mar. 2019 - kl. 17:57 Dansk pilot i krydstogt-redning: Fuldstændig blackout

Han ønsker dog endnu ikke at gå nærmere ind i resultaterne. Og han kan ikke sige, hvornår Havarikommissionen vil kunne melde noget offentligt ud.

Onsdag morgen flytter man krydstogtskibet fra havnen i Molde til Kristianssund.

Skibet havde 1373 personer om bord, da det nødstedte, hvoraf 915 personer var passagerer.Af de passagerer har 36 personer været til behandling på sygehuset, mens ni personer onsdag morgen fortsat er indlagt. En af personernes tilstand er alvorlig, men stabil.

Mikkel Beha Ericsen. Foto: TV2 Danske kendte - 25. mar. 2019 - kl. 10:16 Mikkel Beha sejlede i samme område som 'Viking Sky': - Virkelig nervepirrende