Norsk millardær-kone kidnappet: Politiet offentliggør overvågningsvideo

Video-overvågning, der viser to personer og en cyklist passere en bygning, er blevet offentliggjort i forbindelse med efterforskningen af kidnappede norske Anne-Elisabeth Falkevik Hagen

Videoerne, hvor to personer går forbi, er optaget foran Anne-Elisabeth Falkevig Hagens mands kontor. Video: VGTV

Norsk politi leder efter tre personer, der kan ses på overvågningsvideoer fra milliardær Tom Hagens kontor.

Overvågningsvideoerne er blev offentliggjort på et pressemøde torsdag formiddag i forbindelse med Tom Hagens hustru, Anne-Elisabeth Falkevik Hagens, forsvinden allerede 31. oktober sidste år.

Den 68-årige milliardærhustru forsvandt fra parrets hjem uden for Lillestrøm nær Oslo, mens hendes mand var på arbejde, og da han kom hjem, lå der en seddel med krav om løsepenge. Derfor efterforskes sagen som en kidnapning.

Ingen har hørt fra Anne-Elisabeth Falkevik Hagen siden 31. oktober. Familien håber nu, at de vil få livstegn. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 9. jan. 2019 - kl. 15:24 Advokat for familien til kidnappet milliardærs kone: Derfor betaler de ikke løsesum

De to overvågningsvideoer er optaget 31. oktober klokken 07.36 og 08.00. På videoerne optræder to forskellige personer i mørkt tøj, og på den ene video optræder også en cyklist.

- Hensigten med at gå ud med videoerne er at komme i kontakt med dem, sagde politiinspektør Tommy Brøske på pressemødet torsdag.

Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix

Politiet har spærret af omkring huset, hvorfra kvinden er forsvundet. Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix 112 - 9. jan. 2019 - kl. 09:54 Chok-sag i Norge: Kone til en af landets rigeste frygtes kidnappet

Over 100 henvendelser
Siden politiet i går fortalte offentligheden om sagen, har de modtaget over 100 henvendelser fra borgere.

- Vi kan naturligt nok ikke kommentere indholdet. Det, vi kan sige, er, at flere virker interessante og kræver videre opfølgning, lød det fra Tommy Brøske.

På pressemødet fortalte han også, at politiet ikke er blevet kontaktet af kidnapperne, siden sagen blev offentlig.

Janni Ree har det bedst, når hun opholder sig i sit sikrede soveværelse. Foto: Olivia Louftlund Kendte Efter kidnapning i Norge: Janni Ree lever i konstant frygt

Vores norske kolleger på VG har lavet denne korte gennemgang af sagen. Video: VGTV

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen