Norsk tankskib ramt af torpedo

To tankskibe er evakueret ud for Oman

To tankere er blevet evakueret, efter der angiveligt er blevet angrebet ud for Omans kyst. Foto: HO/Ritzau Scanpix
To tankere er blevet evakueret, efter der angiveligt er blevet angrebet ud for Omans kyst. Foto: HO/Ritzau Scanpix

To tankskibe er evakueret ud for Oman. Ifølge branchemediet Tradewinds er en olietanker ramt af en torpedo.

Det ene skib er norsk, mens det andet er ejet af et tysk rederi, men registreret i Panama.

Ifølge det norske medie NRK står skibet i brand. Den amerikanske flåde er bekendt med en hændelsen i området, men vil ikke give yderligere information.

Ifølge Reuters er mandskabet på skibet i sikkerhed.

Den amerikanske flåde meddeler, at den assisterer de to olietankskibe efter det angivelige angreb.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB er det det norske olietankskib Front Altair, der er i brand. Det andet skib, der også har været udsat for en hændelse, er Kokuka Courageous, der er registeret i Panama, ifølge Reuters.

Det iranske medie Iran har skrevet, at det norske tankskib 'Front Altair' er sunket, men dette afviser Frontline selv. De skriver i en SMS til det norske medie VG, at  'Vi har en bjergningsbåd ved Front Air, og den er ikke sunket.'

Det andet skib er ifølge rederiet ikke i fare for at synke.

Skærm

Hent flere
Hent flere