Norsk turistbus i vildt uheld: Hang ud over skrænt

31 passagerer er evakueret fra en norsk turistbus efter et voldsomt uheld

Op til 31 passagerer har været i overhængende livsfare, efter den bus, de sad i, kørte galt og hang halt ud over en skrænt fredag eftermiddag i Norge.

Det skriver NRK.

De 31 passagerer var blandt andre skoleelever fra en skole i Horten i Vestfold. Bussen var kørt galt i nærheden af byen Buskerud. Brandvæsnet i Flesberg og Veggli var ude for at evakuere passagerer og sikre bussen.

Derfor var det også Jon Kåre Jonsson, der er brandchef i Flesberg, der kunne oplyse, at alle passagererne var reddet ud af bussen klokken 15.11. Der er dog flere af passagererne, som er skadede og i chok. De bliver netop nu behandlet af redningspersonale.

Politiet fik første melding om uheldet klokken 13.58.

Mødte autocamper
Turistbussen var kom kørende på en grusvej, da den ifølge indsatsleder Geir Petter Nedregård mødte en autcamper.

- Da de mødtes, svigtede underlaget under bussens højre forhjul, og den begynder at køre ud mod siden, hvor den stopper, da den rammer et træ, fortæller han til NRK.

Han oplyser desuden, at der er kommet en ny bus for at hente de evakuerede passagerer, som vil blive kørt til Borre Ungdomsskole. Her vil de få læge- og krisehjælp.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere