Norwegian-fly landet med syg passager

Passager blev syg ombord på flyet fra København til Dublin

Ambulancepersonale tilså passageren ombord i flyet efter landingen. (Læserfoto)
Ambulancepersonale tilså passageren ombord i flyet efter landingen. (Læserfoto)

Et fly fra Norwegian fra København til Dublin er netop landet i Dublin med en syg passager ombord.

Det bekræfter en pressetalsmand fra Norwegian overfor Ekstra Bladet.

Ved 13-tiden erklærede flyet 'emergency' via radio-koden 7700, oplyser flyovervågningssiden AirLive.net.

Flyet, en Boeing 737-800 med registeringsnummeret LN-NGF, landede sikkert klokken 13.20 på bane 28 i Dublin.

- Der var tale om et sygdomstilfælde om bord, siger Norwegians pressetalsmand og oplyser, at det var et syg passager, men at flyselskabet ikke oplyser nærmere om passagerens tilstand.

En passager fra flyet, direktør Thomas Cort Hansen, oplyser, at en ældre mandlig passager havde fået et ildebefindende, og at han blev båret ned bagest i flyet cirka 20 minutter før landingen af kabinepersonalet.

Her blev han tilset af læge og ambulancepersonale efter landingen, mens passagererne alle forlod flyet af den forreste dør.

Passageren siger, at episoden blev håndteret professionelt og kontrolleret af Norwegians kabinepersonale.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 2 
2 af 2 Ambulancepersonale tilså passageren ombord i flyet efter landingen. (Læserfoto)