Nu er forsvundet sejler erklæret død

Danske Brian Fritzner er aldrig fundet, men nu er han erklæret død i retten

Danske Brian Fritzner står stadig som efterlyst af Interpol, men nu er han erklæret officielt død i retten, men han er aldrig fundet. (Foto: Interpol)
Danske Brian Fritzner står stadig som efterlyst af Interpol, men nu er han erklæret officielt død i retten, men han er aldrig fundet. (Foto: Interpol)

Danske Brian Fritzner forsvandt sporløst under en sejltur fra Saint Martin i Caribien 31. marts 2013.

Planen var, at den 46-årige far skulle krydse Atlanten sammen med fire nordmænd og en brite på det norske skib 'Lady Domina'. Men da han ikke dukkede op på Azorerne som planlagt, slog Brians kæreste Helle Sommerfeldt alarm.

Siden har familien levet i uvished om Brians skæbne.

I dag blev danskeren erklæret død efter lov om borteblevne i Retten på Frederiksberg efter et retsmøde, der kun varede få minutter.

Den kvindelige dommer startede med at konstatere, at der ikke havde været nogen henvendelser med relation til sagen, efter der er indrykket en efterlysning i Berlingske Tidende og Statstidende.

Det er denne efterlysning, der er indrykket i Statstidende.
Det er denne efterlysning, der er indrykket i Statstidende.

Det var Brian Fritzners kæreste, Helle Sommerfeldt, der stod som sagsøger i sagen, og hun var også mødt op sammen med tre øvrige nære til Brian Fritzner.

Hendes advokat supplerede med, at der kun havde været en irrelevant henvendelse, som han havde orienteret sin klient om.

Dommeren afsagde derefter en dødsformodningsdom, der fastslår, at Brian Fritzner skal anses for død ved udgangen af 2013 med den begrundelse, at der ikke er kommet noget nyt frem, og der er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at han er død.

Se også: Forsvundne Brians kæreste: Han skulle hjem til sønnens fødselsdag

Ekstra Bladet har været i kontakt med Helle Sommerfeldt, men hun har ikke ønsket at sige noget.

Hun har tidligere fortalt til norske VG, at Brian sejlede fra Caribien den 31. marts 2013, så han kunne nå hjem og fejre sin søns fødselsdag den 5. maj. Men siden den 30. april har han været efterlyst af Interpol.

- Brian havde planlagt, at vi skulle fejre fødselsdagen for hans seks år gamle søn den 5. maj. Han skulle også hjem og tage eksamen. Han har altid været meget pligtopfyldende, sagde Helle Sommerfeldt til VG.

Danskeren, der ville være 49 år i dag, står stadig som efterlyst på Interpols hjemmeside. Men nu har retten altså fastslået, at han er død.

Det er absolut ikke hverdag, at der bliver afsagt dødsformodningsdomme. Men det sker.

I går blev Kenneth Sørensen erklæret død efter lov om borteblevne, fordi hans lig er begravet på et bjerg i Syrien.

Janne Mortensen forstår ikke, hvordan hendes dreng kunne blive ekstrem på så kort tid. Foto: Anthon Unger og privatfoto 112 - 6. jun. 2016 - kl. 05:49 Nu skal dansk Syrien-kriger erklæres død

I torsdags viste TV 2 dokumentaren 'Som sunket i jorden' om Søren Baisgaard, der forsvandt sporløst i 1999 og aldrig er dukket op.

Se også: Søren efterlod sin familie i 1999: Sådan har det påvirket dem

Camilla Steinaa forsvandt i 1987. Hun er dog aldrig blevet erklæret formelt død.

Camilla Steinaa forsvandt på mystisk vis i 1987. Foto: Privat Krimi Camilla forsvundet i 28 år: 'Måske er hun søgt i kloster'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere