Nu er han dømt: Dræbte konen efter skænderi om børnetøj

En mand, der sidste år dræbte sin kone, er sindssyg og skal anbringes på psykiatrisk hospital på ubestemt tid, har retten slået fast

Her ses video fra området, hvor drabet fandt ses. (Video: LocalEyes)

En strid om penge brugt på børnetøj og -sko førte i november sidste år til, at en 58-årig mand stak sin kone og moderen til deres fire børn ihjel.

Det erkendte manden selv i retten i dag, hvor han blev idømt en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital. Manden, der tidligere har været i behandling for skizofreni, var nemlig sindssyg i gerningsøjeblikket.

Det skriver Ritzau.

Se mere video på localeyes.dk

Ifølge hans egen forklaring fik en pludselig indskydelse ham til at rejse sig fra bordet, hente en kniv i køkkenet og stikke sin kone gennem 24 år tre gange i brystet med den.

Her bliver manden anholdt og ført væk af politiet. (Foto: Christian Kruhøffer) 112 - 25. nov. 2015 - kl. 10:57 Uenighed om børnetøj førte til drab på mor til fire

Efter drabet gik han ned på Tagensvej på Nørrebro i København kun iført sokker og en hvid blodbestænket kjortel og forsøgte at praje en taxi. Taxichaufføren ville dog ikke samle ham op.

- Han så lidt forvirret ud, men var ellers meget rolig. Da politiet kom, virkede det, som om han selv prajede dem ind til siden, fortalte et vidne dengang til Ekstra Bladet.

I grundlovsforhøret, som Ekstra Bladet overværede, forklarede manden, at han havde spist morgenmad med sin kone, da hun begyndte at brokke sig over, at han havde købt nye sko til to af parrets drenge.

Her bliver manden anholdt og ført væk af politiet. (Foto: Christian Kruhøffer) 112 - 25. nov. 2015 - kl. 22:41 Far sigtet for at dræbe mor: Her er sønnens reaktion

Diskussionen var, ifølge den 58-årige, en fortsættelse på et skænderi, som parret havde dagen forinden, hvor han havde taget sine to yngste drenge med ud for at købe tøj og sko. Parret er forældre til to små og to voksne børn.

- Hun var vred over, at jeg havde brugt penge på tøj og sko, og hun råbte og skreg og sagde, at jeg var uansvarlig og ikke kunne håndtere penge, har den 58-årige forklaret.

- Da hun talte om det igen, blev det for meget for mig, forklarede han videre.

- Jeg lagde kraft i min bevægelse. Jeg stak for at dræbe hende, forklarede manden i grundlovsforhøret.

112 - 24. nov. 2015 - kl. 16:45 Nabo til familietragedie: De virkede glade og lykkelige

Mandens anbringelsesdom er uden længstetid. Det betyder, at han ikke kommer på fri fod igen, før han er rask nok til at færdes blandt andre mennesker.

- Anklagemyndigheden, forsvareren og den tiltalte var enige om, at det var den rette afgørelse, siger sagens anklager Jesper Holm til Ritzau.

1 af 2 Her bliver manden anholdt og ført væk af politiet. (Foto: Christian Kruhøffer)
2 af 2 Her bliver manden anholdt og ført væk af politiet. (Foto: Christian Kruhøffer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere